Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Valdenserne - En from Haandværker og Lægprædikant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En from Haandværker og Lægprædikant. 421
det ene Fornødne. Pavekirken forfulgte dem grusomt, og mange blev paa en herlig
Maade Martyrer for sin Tro, men det lykkedes ikke helt at udrydde dem; de har
holdt sig ligetilsvore Dage, især i Piemonts Dale.
En srom Haandvcrrker og Eirgprirdikant
saa udenfor Klostrene og Munkenes Kreds fandtes i Middelalderen enkelte
’« alvorlige og fromme Mænd og Kvinder, i hvis Vaiidel Evangeliets Kraft
viste sig i fin fulde Skjønhed, og som med utrættelig Nidkjcerhed ofrede
. –"-1– -«-··-« sit Liv for sine Medmenneskers Vel. En saadan Mand var Raymond
Palmaris Han blev født i Piacenza i Jtalien Aar 1140 af fromme, bor-
gerlige Forældre. Fra sit tolvte Aar skulde han lære et Haandværk, men havde
liden Lyst. Da han i en ung Alder mistede sin Fader, drog han i Selskab med
sin "Moder som Pilegriin til Jødeland, hvor de med stor Andagt besøgte de Steder,
som var helligede gjennem Mindet om Frelseren. Da de kom hjem, døde Moderen;
Palmaris giftede sig og tog fat paa sit forrige Haandvcerk Det var hans Glæde
at omgaaes med fromme og alvorlige Prester og gjennem Samtaler med dem faa
Indsigt i den hellige Skrifts Lære. Han havde en saa ivrig Længsel herefter, at
han til disse Samtaler anvendte al den Fritid, Arbeidet gav ham. Men den
Kundskab, han saaledes med stor Jver samlede, beholdt han ikke for sig selv, men
følte sig kraftig manet til ogsaa at meddele den til de andre Haandvcerkere, som
paa Grund af manglende Undervisning var i stor Uvidenhed om Salighedens Vei.
Søn- og Festdage samlede han dem i sit Værksted for at tale med dem om Guds
Rige og deres Sjæls Frelse. Det var ogsaa hans Hensigt paa den Vis at drage
dem bort fra de sædvanlige Søndagsforlystelser. De Taler, Palmaris holdt,
var gjennemtrængte af kristelig Varme og oprigtig Omsorg for deres aandelige Vel
og gjorde et saadant Indtryk, at Tilhørere fra alle Kanter strømmede til hans
Opbyggelser, ja man opfordrede ham endog til at prædike paa Torvet og andre
offentlige Pladse, saa mange paa en Gang kunde faa høre ham. Men han undslog
sig i Ydmyghed herfor og sagde, at saadant var Presternes og de Lærdes Sag; en
Lægmand som han kunde derved let falde i Vildfarelser.
Hans lykkelige Familieliv blev snart afbrudt ved Hustruens Død. Efter hendes
Bortgang besluttede han at udføre et længe næret Ønske om at trække sig tilbage
fra alle verdslige Forretninger og udelukkende hengive sig til Gudfrygtighedsøvelser.
Han sendte sin eneste Søn til Hustruens Forældre og bad dem opdrage ham som
Munk; hele sin Eiendom overlod han til dem, forat de kunde anvende den til
Sønnens Bedste. Selv vilde han gjøre Pilegrimsreiser til hellige Steder og saa bosætte
sig ved Kristi Grav og blive der til sin Død. Han gjorde nu en Valfart til St.
Jakob as Compostella i Spanien og besøgte andre hellige Egne; derefter
reiste han til Rom, hvorfra han vilde gjøre en ny Pilegrimsfærd til Jerusalem.
Men i Verdensstaden fik han Øie paa noget, som var langt vigtigere end Valfarter.
Da han engang havde lagt sig til at sove i en af Peterskirkens Søilegange,
drømte han, at Kristus sagde til ham: »Du skal befatte dig med saadant, som er
mig velbehageligere og dig nyttigere end Valfarter, nemlig med Barmhjertigheds-
gjerninger. Tro ikke, at jeg paa den yderste Dag vil spørge efter Valfarter og
saadanne fromme Øvelser, naar jeg skal sige: »Jeg var hungrig, og J gav mig at
æde; jeg var tørstig, og J gav mig at drikke; jeg var fremmed, og J tog mig til
Eder; jeg var nøgen, og J klædte mig; jeg var syg, og J besøgte mig; jeg var i
Fængsel, og J kom til mig« osv. (Matth. 25, 35—46.) Du skal ikke længere
streife omkring i Verden, men gaa tilbage til din Fødeby Piaeenza, hvor saa
Ukange Fatttge, saa mange hjælpeløse Enker, saa mange Syge anraaber min Varm-
hjertighed, og»hvor·der ingen er, som tager sig af dem. Gaa did, og jeg vil være
med dig og give dig Naade, saa at du skal kunne formane de Rige til Velgjørenhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
