Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - En from Haandværker og Lægprædikant - Den hellige Elisabeth, Landgrevinde af Thüringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422 Den frie Pavekirke.
de Stridende til Fred, de Forvildede til Omvendelse. Palmaris var Kristus
lydig og vendte Aar 1178 tilbage til Piacenza
Han omtalte derpaa Sagen for Byens Biskop, og denne bad ham at lyde den
Stemme, han havde hørt i Drømme. Af Domkapitlet fik han overladt et Hus,
hvori han kunde optage de Fattige og Syge. Derester gik han omkring og opsøgte
Fattige, som led Nød, men ikke vilde tigge,— samt saadanne Syge, der paa Grund
af sin Svaghed ikke kunde betle. Disse tog han til sig, indsamlede Gaver til dem,
samt passede og pleiede dem. Alle Hjælpeløse tog nu sin Tilflugt til ham, saa at
han ikke overkom at tage sig af alle. Men hans oposrende Eksempel virkede paa
andre, som sluttede sig til ham for at deltage i Arbeidet for de Syge og Fattige.
Ikke mindre omsorgsfuldt tog han sig as Kvinder, som havde ført et udsvævende
Liv, formanede dem til Omvendelse og indrettede et særskilt Hus for dem, hvor de
stadig var under erfarne og fromme Kvinders Tilsyn og Paavirkning. Og naar
han hos dem mærkede en sand Sindssorandring, sørgede han for, at de blev gjen-
givne det borgerlige Samfund, idet han enten skaffede dem redeligt Arbeide eller
satte dem i Kloster, hvis de selv paa denne Maade troede at burde unddrage sig
for Fristelserne ude i Verdenslivet. Han opsøgte Hittebørn, tog dem kjærlighedsfuldt
i sine Arme, bar dem til sit Hus og sørgede for deres Opdragelse. Ofte besøgte
han Fængslerne, lindrede de Fangnes Nød og søgte ved sine Formaninger at virke
paa deres Sjæle. For dem, som syntes at være grebne af en alvorlig Anger over
sin Brøde, vendte han sig til Øvrigheden, og saa stor Tillid havde denne til ham,
at man paa hans Bøn gav de Forbrydere fri, som han gik i Borgen for, i det
Haab, at de vilde føre et hæderligt Liv.
Paa denne Tid var Jtalien delt i Partier, og der fandtes neppe en By,
hvor der ikke var Strid mellem Borgerne. Ogsaa i denne Retning var Palmaris
virksom til det Gode. Da Piacenza og Cremona kom i Krig med hinanden,
lagde han sig imellem de stridende Partier og formanede dem til Fred. Men da
han truede Cremonenserne med Guds Dom, blev de forbitrede og slæbte
ham med sig som Fange. Den Kjærlighedens Aand, som beherskede Palmaris
og afprægede sig i hele hans Væsen, gjorde dog et saa stærkt Jndtryk paa dem, at
de snart gav ham fri og udtaslte sin Anger over, at de havde behandlet saaledes en
Mand, som anvendte hele sit Liv til Barmhjertighedsgjerninger. — J 22 Aar
virkede Palmaris paa denne Maade. Glad saa han Døden nærme sig. Han
opmuntrede Medarbeiderne til at fortsætte det paabegyndte Værk og drage Omsorg
for de Fattige, samt takkede Frelseren, at han havde ført hans Liv til det foresatte
Maal. Derester sendte han Bud efter sin Søn, advarede ham mod at have sin
Lyst og Glæde i denne Verdens forfængelige Goder og bad ham undgaa Fristel-
serne i Verden ved at hengive sig til Klosterlivet, hvortil han allerede var bestemt,
da han endnu var et Barn. Med det store Regnskab for Øie vidnede Palmaris,
at han ikke trøstede sig ved Gjerninger, men alene satte sit Haab til Kristi Barm-
hjertighed. Derefter saa han paa det Billede af Kristi Kors, som havde fulgt ham
hele Livet, og døde 1200 med de Ord: »J dine Arme, i dit Navn og i din Kraft
gaar jeg fra denne Verden til min Herre og Gud.«
Den hellige Elisabeth, Enndgrevinde af Thiiringen
aa denne Tid levede den hellige Elisabethz i hende lærer vi ret at
«s’ kjende den middelalderske Fromhed i sin Eiendommelighed Hun var
» Datter til Kong Andreas 11 af Ungarn og hans Hustru Gjertrud
– 3 og blev født i Pressburg 1207. Her levede hun sine første Barneaar;
allerede 1211 kom der til denne By en Udsending fra Landgreve Herman 1i
Thüringen, ledsaget af et prægtigt Følge, for at føre den fireaarige Prinsesse til
Wartburg som Brud for hans Søn og Efterfølger Ludvig. Der skulde hun op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
