Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Gudsvennerne og Nicolaus af Basel - Samlivsbrødrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442 Den frie Pavekirke.
til Haande med religiøs Trøst og Undervisning fog blev Midlet til store Vækkelser paa
mange Steder i Mellemeuropa. De prædikede flittig og skrev mange gode· Op-
byggelsesbøger paa Folkesproget; disse har vistnok en mystisk Farve, men fremstiller
ogsaa Kristendommen i en forholdsvis ren og evangelisk Skikkelse; ved fin Lære
varsler de paa flere Punkter om Reformationen. Baade om Nicolaus af
Basel og Gudsvennerne idethele er der megen Uenighed blandt de Lærde, ja
der gives endog dem, som betragter Historien om den store Gudsven og hans Aands-
brødre for et Digt af den førnævnte Rulman Merswin.
Samlivgbrodrene
agtet der inden Tiggerordenerne endnu fandtes adskilligt aandeligt
Liv, syntes dog mange, at de ikke duede til at pleie dybere, ægte Fromhed,
»·· ; E-
sp » »
kk - Z delige Fordærvelse Gudfrygtige Sjæle søgte derfor at danne Foreninger
paa friere Grundlag, og en af de mest udmærkede blandt disse er Samlivs-
brødrenes Broderskab, hvorfra der udgik en betydelig Opvaekkelse i Holland,
Belgien og visse Dele af Tyfkland Ogsaa disse var ligesom Gudsvennerne
aandsbeslægtede med Mystikerne. Nævnte Forening blev stiftet af Gerhard
«Groot, en lærd Kanoniker i Utrecht. Allerede ved Midten af det fjortende
Aarhundrede havde han studeret i Paris og efter sin Hjemkomst faaet flere anseelige
Præbenderz men da han følte Tomheden i alt jordisk, gav han Afkald paa
Verden og dens Hæder, brændte endel af sine Bøger, skyede alle Fornøielser og
bar en simpel graa Dragt. Derpaa opholdt han sig tre Aar blandt Karthijuserne
i Monichhausen og underkastede sig de strængeste Øvelser Han vilde ikke være
Prest paa Grund af det store Ansvar, men nøiedes med at blive indviet til Diakon,
og i denne Egenskab optraadte han som en mægtig Bodsprædikant. Hele Folket,
Fornemme og Ringe, trængte sig hen til hans Prædikestol, saa han af Mangel paa
Plads i Kirkerne ofte maatte holde sine Foredrag under aaben Himmel. Han talte
ikke sjelden to Gange om Dagen, uagtet han havde et svagt Legeme; thi han var
gjennemtrængt af en varm Gudsfrygt og en brændende Jver for det Gode. Hans
Prædiken bar ogsaa rig Frugt. Mange blev grebne og opgav deres syndige Liv for
ved Guds Naade at vandre som nye Mennesker blandt en ond og vanartet Slægt·
J 1378 gjorde han i Klostret Griinthal Bekjendtskab med den fromme
Ruysbroeck, om hvem Munkene samlede sig som en hellig Familie. Da besluttede
han sammen med sin unge Ven Florentinus Radewin at danne en lignende
Kreds. De samlede unge Geistlige om sig i Broderhuse for sammen i Stilhed at
føre et gudfrygtigt Liv, gjensidig opbygge hverandre, drive fælles Studium samt
virke til Folkets kristelige Oplysning ved at prædike paa Modersmaalet og tage sig
af Ungdommens Undervisning og øve Sjælesorg. Disse Brødre udfoldede i flere
Retninger en velsignelsesrig Jndremissionsvirksomhed De aflagde indbyrdes intet
bindende Løfte, men havde alle Ting fælles som de første Kristne og var gjennem-
trængte af en apostolisk Kjærligheds Aand. «-
Efter Gerhard Groots Død i 1384 fortsatte Radewin hans Værk og
bragte Broderhusene i Forbindelse med de regulære Korherrer i Zwoll, og snart
udbredte sig herfra talrige Foreningshufe lige til Weichsel; de blev overalt til stor
Velsignelse for Folket, som de ved evangelisk Prædiken, Sjælesorg og Undervisning
viste Veien til Livet. Deres betydeligfte Skoler var i Deventer og Herzogen-
busch, som oftere tællede over 1200 Elever; flere af Banebryderne for Reforma-
tionen havde hos »Samlivsbrødrene« faaet sin Opdragelse, Undervisning og
aandelige Eiendommelighed; thi i deres Skoler blev Ungdommen ikke blot oplært i
boglig Lærdom, men ogsaa i Gudsfrygt og gode Sæder. · Der opstod snart tillige
saa meget mer, som de i Tidens Løb selv blev revne med af den almin- ·
- .-.—.-.— .-— · .-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
