Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Samlivsbrødrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samlivsbrodrene. ’ 443
Søsterhuse, og al denne store aandelige Kjærlighedsvirksomhed ledede Florentinus
med høi Visdom og Mønsterværdighed lige til sin Død» Aar 14003 paa ·det sidste
formanede han de Omstaaende: ,,Bliver i ydmygt Ensold, ogKristus vil blivei
Eder.« Følgende karakteristiske Udtalelfe meddeler»hans Discipel Thonias af
Kempen i sin Skildring af hans Liv: ,,Den hellige Skrifts Bøger maa bevares
som Kirkens høieste Skat. — Da er din» Samvittighed god og din Fornuft sund,
hvis du helt fører dit Liv efter den hellige Skrift og forstaar denne ikke efter dit
Hoved, men saaledes, som de Hellige har forstaaet den. — Opsend en kort Bøn
foran hvert Arbeide. — Naar du gjør noget godt, saa gjør det eiifoldig og rent til
Guds Ære, og søg ikke dig selv deri paa nogensomhelst Maade. — Bedre et lidet
Maal af Aand end stor Lærdom, uden Fromhed. —- Misund ingen, at han er from-
mere eller mere berømt end du, men elsk Guds Gaver i ham, og du vil selv gjøre
dem til dine egne.« » · · »
Mest bekjendt af allengrødrene er Florentinus’s Discipel Thoinas af
Kempen. Hans egentlige Navn var Thoinas Hamerken. Han blev født
omtrent 1380 i den lille By Kempen af jevne, borgerlige Forældre Moderen
opdrog ham i Gudsfrygt, og Faderen var et lysende For-billede for ham. Sin første
videnskabelige Undervisning fik han i Deventer hos »Samlivsbrødrene«. Hans
Studiekamerat Arnold af Schønhofen gjorde et velgjørende Indtryk paa ham.
Men især blev han paavirket af Anstaltens Forstander Florentinus, soin han
nærede den største Agtelse for. Blandt andet fortæller Thoinas: »Saa ofte jeg
saa Florentinus ftaa i Koret, havde jeg saa stor Frygt for hans Nærværelse
paa Grund af hans ærværdige Fremtræden, at jeg aldrig vovede at tale. Engang
stod jeg i hans Nærhed i Koret, og han vendte sig til mig for at synge med inig
af den samme Bog som jeg. Da han nu lagde Hænderne paa mine Skuldre, stod
jeg som fastnaglet og vovede ikke at røre mig af Forbauselse over den Ære, som
vederfores mig.« Senere forvandlede denne LErefrygt sig til uforbeholden Fortrolighed
og et inderligt Hjertesarnfund mellem den ældre og yngre Mand. Det var da ogsaa
Florentinus, som efterat have overbevist sig om, at det var Alvor med hans
Livsretning, anbefalede ham til Brødrene paa Agnetebjerg. Disse optog ham i
sin Midte, ·og her levede Thomas lige til sin Død et klosterligt, stille Liv, delt
mellem Bogaffkrivning, Andagtsøvelser og gudelig Betragtning. Altid var han den
første til at begynde Gudstjenesten og den sidste til at slutte den; thi Befkjæftigelse
med guddommelige Ting, navnlig med Salmesang, satte han over alle andre Nydelsen
J dette ensformige Liv, der tiltalte ham saa meget, opnaaede han den høie Alder
af 91——92 Aar. Han døde 1471. Hans Hovedværk er de fire Bøger ,,Om
Kristi Efterfølgelse«, der næst Bibelen skal være det mest udbredte Skrifti
hele Verden; det er oversat paa mangfoldige Sprog og har været utallige til Op-
byggelse og Veiledning Denne Bog skildrer jevnt og ukunstlet, men praktisk og
hjertelig den Kristnes skjulte Liv med Gud. Vistnok træder Kristus for os tilbage,
Læren om Retfærdiggjørelsen af Troen kommer ikke til sin Ret, og Forfatteren
vurderer mange af de daglige Livs Anliggender ringe udfra sit Munkestandpunkt,
men han berører netop det, som vi alle trænger til i Livets Larm, nemlig at gaa i
os selv og finde Hvile for Sjælen ved at hengive os til Gud og et levende Sam-
fund med Kristus. Det hele bærer Præget af Johannes’s Aand, der er salig
i Herrens Samfund. Derfor støder det os mindre, at han anbefaler til Gudfrygtig-
hedens Frenime meget, som er ligefrem katholsk; thi han nøier sig aldrig med
det Udvortes, han betoner altid det indre Liv, saa at han i Virkeligheden hverken
er romersk eller protestantisk, men evangelisk-katholsk. Af hans Bog er
der ogsaa paa vort Sprog udkommet flere Udgaver, hvoraf den sidste skyldes Pastor
J. Belsheim.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
