Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Store Misbrug tager Overhaand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Store Misbrug tager Overhaand. 453
eller til særegne Naadebilleder, som man tilskrev Undergjerninger, eller til andre
Steder, hvor hellige Relikvier var at finde. Her søgte de Skrøbelige Helbredelse,
idet de bad til Helgenerne eller berørte Relikvierne; Syndere søgte Tilgivelse
i den Tanke, at Syndsforladelsen her var kraftigere end andetsteds-· Ja Paven
gik endog saa vidt, at han tilstod Kirker, hvor Relikvier gjemtes, Ret til i et
bestemt Tidsrum at kunne tilgive Synder, ret som om dette var en Sag, der lod
sig binde til Tid og Sted. Hertil kom endnu, at der med Relikvihandelen
dreves det skammeligste Bedrageri. Dagdrivere drog om og solgte Helgenben, som
de maaske Øieblikket forud havde opsamlet paa Marken. Hist solgte man af Jomfru
Marias Taarer, Melk og Haar, her Brød, hvormed Jesus havde bespift de 5000,
selv Manna fra Ørkenen; ja en tysk Priorinde kjøbte endog af en omløbende Land-
stryger to Stykker Asenskarn af det Afen, hvorpaa Herren Palniesøndag red ind i
Jerufalem. Jniod dette Uvæsen hørtes vistnok mangen Klage fra fromme Mænd,
men det hjalp lidet eller slet intet; -Feilen laa i Kirkens dybeste Grund, og Paven
vedblev fremdeles af arme Syndere og deres Eiendele at danne Guder for den
bedaarede Kriftenhed.
Hertil kom endnu den frygtelige Misbrug, som Paven drev med Syndsfor-
ladelsen. Den, som i Jubelaaret 1300 gik fjorten Dage bodfærdig omkring
i Roms Kirker for at bede, skulde faa fuldkommen Syndsforladelse, Aflad for
hele sit Liv; og straks ilede talløse Skarer til Rom, bad og fik Syndernes Forladelse.
Senere blev til Pavernes og Romernes Fordel Jubelaaret bestemt til at seires hvert
halvtredsindstyvende Aar og tilsidst endog hvert femogtyvende Aar, forat enhver
kunde saa Anledning til en Gang i sit Liv at betræde denne sikre Vei til Himmelen.
Senere vilde man gjøre det endnu mageligere for Folk, faa at de ikke engang skulde
behøve at komme til Rom; Paven sendte nemlig Afladskræmmere rundt om i
Landene, som for Penge solgte Aflad til enhver og overtalte Folk til at tro, at
uden denne Aflad kunde ingen as dem blive salig. Paa sand Anger og Hjertets
Forbedring agtede man ikke mere; alt syntes man kun kom an paa Pavens gode
Vilje og Afladsbrevene. Saaledes bedrog man skammelig de arme Mennesker;
men mange begyndte alt at tvile, om vel denne Aflad kunde hjælpe for Gud; thi
hvad man sik for saa godt Kjøb, det maatte dog snart tabe sit Værd i deres
egne Øine-
De gamlekristelige Fester, hvortil endnu var kommet en Mængde nye
Fester og ·Helligdage, feiredes ikke mere med hin apostoliske Andagt og Sjælens
Opløftelse til Gud, men med pragtfulde Processioner, med Jubel og Skrig og
forstyrrende Tummel. Til at forlyste Sandserne var der ved Festernes Høitidelig-
holdelse forenet saameget Gjøgleri og Skuespillervæsen, at det blev vanskeligt
fra faa megen Adspredelse at hæve sit Sind til Guds Tilbedelse. Ja i Frankrige
holdt man endog særegne Narre- og Æselfester, hvorved man forklædte sig og
paa en forargelig og bespottelig Maade i selve Kirken latterliggjorde de kirkelige
Skikke. Saaledes spottede man paa et og samme Sted idag det, som imorgen skulde
tilbedes som det Høieste Gudstjenesten tænkte man sig at virke med en Slags
Trolddom, saa at man blot behøvede at være tilstede for at høste Nytte deraf, selv
om.Sindet forblev nok saa vantro og ugudeligt· Mange Prester forrettede den
hellige Messe blot sor at blive færdig med den, og mange Lægfolk hørte derpaa
bare afSædvane, og ofte vidste ingen as dem, hverken hvad de gjorde, eller hvad de
hørte. Hvorledes kunde den da virke noget godt hos dem? Derhos blev det Skik
Og Brug, at man ved den hellige Nadvere ikke længere lod Lægfolk drikke af Kalken,
men blot gav- dem Hostien eller Brødet at spise, sorat Presterne ogsaa heri skulde
have et Fortrin; men som Paaskud brugte man, at man jo i Brødet, som var Krifti
Legeme, ogsaa nød det med Legemet forenede Blod, og at man ellers udsatte sig
sor ved Uddelingen ·at fpilde noget af det dyrebare Blod. For alskens Overtro var
der ved denne hellige Handling aabnet en vid Dør; thi de, som nød Nadveren,
indbildte sig alene derved at være rensede fra alle Synder; ja med det indviede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
