Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Store Misbrug tager Overhaand - Kirkemøderne i Pisa, Kostnitz og Basel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454 Den frie Pavekirke.
Brød drev de endog allehaande fordærvelige og overtroiske Tryllerier ei blot med
Mennesker, men ogsaa med de ufornuftige Dyr.
Hvad der fattedes i Troen og Kjærligheden skulde erstattes ved saakaldte
gode Gjerninger, som om en Gjerning kunde være god uden Tro og Kjærlighed
Saaledes bad man daglig et bestemt Antal Bønner efter Rosenkransen, en Snor
med 15 større og 150 mindre Kugler; for hver stor Kugle ramsede man op et
Fadervor, og for hver mindre plaprede man frem et Ave Maria; Andagt for-
dredes ikke; men Mængden skulde gjøre det; man korsede og besprængte sig med
Vievand, fastede, øvede Selvpinsler, gjorde Valfarter, gav Almisser, stiftede Klostre
og skjænkede Gaver til dem, samt byggede Kapeller og Altere. Og om et Menneske
lige til sin Dødsstund levede ubodfærdig i sine Synder, behøvede han blot-at
testamentere en Sum Penge til et Klofter, forat Munkene kunde læse et
bestemt Antal Messer for hans Sjæls Frelse. Ja, havde han ogsaa forsømt dette,
saa behøvede hans Familie blot at kjøbe et godt betalt Afladsbrev af Paven for
hans i Skjærsilden martrede Sjæl, saa vilde han straks slippe fri og faa Adgang
til Himmerige; det syndefulde Menneske havde isaafald, som de indbildte sig, ved
hele sit syndige Levnet endnu slet intet forsømt. Saaledes var den kristne Kirkes
Lægeanstalt bleven til en prunkende og fordærvelig Kvakfalverbod, hvorifra
langt flere hentede sig Død end Liv paa Grund as de falske Lægers Brøde For
lutter Midler var Frelsen forglemt; for lutter Stier og Gjenveie var Veien tabt.
Mange var forlængst komne i Vildrede med det altsammen, og kun Vanens eller
Overtroens Magt holdt dem endnu fast ved det nedarvede Kirkevæsen.
De Ledende selv vandrede om som Vildfarende og laa i det Onde; hvor langt
mere da de, som skulde ledes. Ved Pavernes Hos og i Biskoppernes Huse saa det
slet ikke geistligt, end sige gudeligt ud. For Folkets Undervisning gjorde Kirken
saare lidet; thi Presterne og Tiggermunkene var fordetmeste selv saare uvidende.
Istedetfor det saliggjørende Evangelium prædikede de for Folket sindsforvirrende
Eventyr og Legender. Paa de høiere Skoler skinnede sjelden det Lys, som skulde
omdanne Verden. De stredes og kivedes om allehaande Mestre og deres Tanker,
talte og fortolkede frem og tilbage; men Mesteren over alle Mestere, Guds Ord,
lod de ligge upaaagtet. De lærte, men kom aldrig til Sandhedens Erkjendelse.
Heri hindrede de ogsaa stadig andre, som for sig selv vilde søge Sandheden. Thi
gjentagne Gange var det bleven forbudt Lægfolk at læse Bibelen i
Landets Sprog; da Kjætterne næsten overalt beraabte sig paa Bibelen, gjaldt
denne for en yderst farlig Bog, og Forbudene blev derfor end mere skjærpede
Universitetet i Oxford i England gik saavidt, at det (1406) lagde Forbandelse
over enhver, som oversatte Bibelen paa Landets Sprog. Til saadanne
voldsomme Midler maatte de tage sin Tilflugt og beviste derved, hvad det var for
et Rige, de kjæmpede for. De havde indviklet sig saa dybt i Vildfarelse og For-
blindelse, at de begyndte at gyse, faa snart en Gnist af den simple evangeliske
Sandhed viste sig for dem; forfcerdede slog de blindt om sig til alle Sider, ligesom
en Hest, naar den bliver stukken af cn Breinse Men deres Tid nærmede sig nu
snart sin Ende. »
Hirkemodrrne i Misa, Kostnitz og Baskl
«· alvorlige Mænd forstod, at Kirken i høi Grad trængte til en Fornyelse
Selv mange af dem, som ellers holdt fast ved Pavekirken, var enige heri.
De godkjendte vel Paven som Kirkens øverste Biskop, men misbilligede
samtidig hans Overgreb og lærte, at han havde sin Myndighed af Kirken,
der endog i Nvdssald paa et almindeligt Kirkemvde kunde assætte ham. Da den
før omtalte Splittelse opstod derved, at man samtidig havde et kirkeligt Overhoved
i Nom og et i Avignon, krævede man sammenkaldt en almindelig Kirkesorsamling,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
