Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Lidt om den kirkelige Tilstand i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458 Den frie Pavekirke.
1224 sit Embede og tilbragte sine sidste Dage i Ensomhed paa den lille Jvø i en
Jndsø nærved Blekinge, herjet af Spedalskhed, men i Folkets Øine med et
Helgenskjcer over sit Hoved og med Undergjerninger knyttet til sit fromme Eremitliv.
Han døde 1228 og blev begravet i Lunds Domkirke. Anders Sunesøn er
derhos bekjendt som latinsk Salmedigter og har vundet Berommelse som Skolet-
stiker ved sit store Digt ,,H exasmeron«, om de seks Skabelsesdage. Dets For-
fatter har »ligesom afklcedt sig al Nordiskhed for at tolke almeneuropceiske Tanker i
det almeneuropæiske Sprog«, saa vi ikke »kunde skjønne, om han havde levet og
skrevet sit Værk i Lund, Roskilde eller i Oxford, Paris eller Bologna, hvis
vi ikke vidste det andetsteds fra.«
Det gode Forhold, som havde hersket mellem Kirke og Stat i Waldemar ernes
Dage, blev Under Erik Plogpenning (1241——1250) omskiftet til Uvilje og Usred.
Paa et Kirkemvde i Odense 1245 lyste Lunds Erkebiskop Ban over dem, som
for Vindings Skyld eller af Avind gjorde Kirken og dens Tjenere Uret. Kort efter
kom der til et Brud mellem Kongehuset og Kirken, da Erik ranede til sig flere af
Roskilde Bifpestols Eiendomme. Striden brød for Alvor løs, da Jacob
Grlandsen (1254—1274) blev Erkebiskop· Han var en lærd og ærgjerrig, men
derhos myndig Mand, som syntes, at den skaanske Kirkelov var for folkelig, og
gjorde alle Kirkens stolte Krav gjældende Striden dreiede sig om Kirkens Lov-
givning og Dommermyndighed samt en Biskops og en Konges Rettigheder. Paa et
Møde i Veile 1256 truede han med Ban, hvis nogen Biskop led Vold; hele
Landet kom i Røre; Erkebiskoppen blev greben og lagt i Bolt og Jern, og nu
slyngede Paven Banstraalen over Landet, der led under dette fra 1259—1274·
Kongen fik Gift, Erkebiskoppen blev lltsladt og reiste udenlands og begyndte en Retter-
gang med Rigsstyrelsen. Den endte med en Overenskomst og svære Boder for Kongen.
Forliget blev snart brudt igjen, men Kirken satte alligevel i Stilhed sin Vilje
igjennem. Saa var det nogenlunde roligt nogle Aar, indtil Jens Grand (1289
—1302) besteg Erkebispestolen. Han var en saare myndig Herre, der optraadte paa
en upassende og udfordrende Maade mod Landets Konge Erik Menved; derfor
blev han overfalden og bortsysrt og sat som Fange i det dybeste Borgtaarn paa,’
Soborg Slot; her sultede han og led ondt, ,,saa hans Ben var nærved at raadne.«
Ved en Tjeners Hjælp lykkedes det imidlertid Jens Grand at tomme; der kom
til Rettergang mellem ham og Kongen; 1298 blev baade han og Riget rammet af
Pavens Ban, der hvilede trykkende over dem i sire Aar. Da faldt Kongen til
Fode og skrev et ydmygt Brev til Bonisacius V111, hvori han tiggede om, at
»Peders Sværd maatte stikkes i Balgen og Kristi Statholder, eller rettere Kristus
selv, læge sin Tjeners Øre.« Han sluttede saaledes: »Tal, o Herre, din Tjener
hører« Paven lod sig sormilde ved en stor Pengesu1n, som Kongen maatte bode
til Erkebiskoppen. Under Esger Juul (1310—1325) udbrod den tredie og sidste
Strid mellem den danske Kongemagt og Kirken. Grik Menved skal have lagt
Skat paa hele det danske Presteskab. Grkebiskoppen, der ikke længere troede sig
sikker, flygtede og lyste Banstraalen over Kongen samt indlod sig i Forbindelse med
hans Fiender; efter Eriks Død udjevnedes Striden, og der blev atter Fred mellem
Kongemagten og Kirken. · ·
Et Par Menneskealdre senere modtog den danske Kirke Paavirkning af Brrgit-
tinerne i Sverige; de grundlagde Klostrene Maribo og Mariagen og det
aandelige Liv tog ved dem et nyt Opsving Disse Munke har ogsaa i Danmark
sat sine Mærker baade i Kirkelivet, Sproget og Literaturen. Fra Mariagevkoin
en dansk Oversættelse af Hovedskristerne i det gamle Testamente; den skyldes Birgit-
tinerne. De har ogsaa efterladt sig Prædikener paa Dansk, som dog ikke kan maale sig
med Christiern Pedersens berømte Jcertegnspostille, der er mærkelig folkeng
og hjertelig. Midt imellem katholske Fabler lyder her i sælsom Blanding evangeliske
Toner. Han kræver Brug af Modersmaalet istedetfor Latin og Bibelen lukket op
for Hvermand; ,,havde Apostlerne skrevet Evangelier til Danmarks Rige« siger han,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
