Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Lidt om den kirkelige Tilstand i Danmark - Nogle Ord om Sveriges kirkelige Forholde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle Ord om Sveriges kirkelige Forholde. 459
»da havde de skrevet dem paa retDansk.« Og paa et andet Sted: »Jngen kan blive
salig uden Evangelierne og den hellige Tro.« »Iesu Pines Ihukommelse er mere
værd end alle Helgens Bønner-, Faste og Spægelse og gode Gjerningen« Ved
Middelalderens Slutning klang Salmen ofte forunderlig klar og ren. Vi minder
blotom »Den signede Dag, som vi nu se« og »Fryd dig du Kristi Vrud.«
Ogsaa i Danmark sporedes Forfaldet inden Kirken henimod Resormationstiden
Samtidig kom Humanismen søndenfra med hussitiske og valdensiske Indtryk
fra Lande, som var mere aandelig bevægede Mystiken trængte ind gjennem
Birgittinerne, Skolastiken har vi lært at kjende gjennem Anders Sunesøn,
medens Humanismen i den lærde Rektor Morten Borup (1444—1526), den
folkelige Kristiern Pedersen (1480—1554) og den begavede, men lidenskabelige
Povel Helgesen (1480——1535) fik dygtige Talsmænd.
Nogle Ord om Svering kirkelige Forholde
»——sfterat den svenske Kirke var grundlagt (Side 333—337), udviklede den sig
kraftig baade indad og udad. Stifterne organiseredes og blev forsynede
med Kirker og Prester. I Finland oprettedes Bispedommer, og paa
-— de Steder, hvor Birg er Iarl og senere Konger gjorde Erobringer blev
Kristendommen mere og mere udbredt. Paa samme Tid tiltog Kirkens Vælde over
Folkets Sind, og Presteskabets Magt, Indflydelse og Rigdom vokste med hver Dag.
Allerede paa Knut Eriksons Tid (1167—1l95) havde Klosterlivet vundet saa
stor Anseelse for Hellighed, at denne Konge selv lod sig optage i Wiby »broderlige
Samfund-C Kongerne skjænkede fordelagtige Særrettigheder til Presteskabetz Kong
Sverker den anden gav Aar 1200 de svenske Kirkehuse og Iordeiendomme
Skattefrihed samt fritog derhos Presteskabet fra at staa til Rette for de borgerlige Dom-
stole. Biskopperne og de nu opstaaede Domkapitler blev Presternes eneste Dommere
Efter Kong Erik den tiendes Tid (1208——1216) sad ogsaa Biskopper i Raadet
og var Kongens Kantslere. Tienden blev mer og mer almindelig; Testamentet og
Gaver til Kirker og Klostre strømmede ind i Mængde fra Folket, som troede paa den
Vis at kunne faa Syndernes Forladelse. Den hierarkiske Bygning i Sverige
fuldførtes paa Kirkemødet i Skenninge Aar 1248. Det blev fastslaaet der, at
Presterne skulde leve i ugiftStand; denne Bestemmelse blev sat igjennem ved Pavens
Sendemand, Kardinal Wilhelm af Sabina. At Biskopperne burde vælges af
Domkapitlet blev nu lovfæstet; den Indflydelse, som Konge og Folk hidtil havde
øvet, ophørte fra nævnte Tidspunkt. Den samme Ordning, som var gjældende
inden den øvrige katholske Verden, blev gjennem dette Mødes Beslutninger indført
i den svenske Kirke, og Presteskabet blev ligesom den katholske Geistlighed i-andre
Lande forvandlet til en fast sluttet Korporation, der skilte sig fra det øvrige Sam-
fund ved særegne Interesser, Love og Styresmænd. Den kirkelige Udviklingi
Sverige tog en roligere Gang end mange andre Steder, og man mærker ikke til
nogen egentlig Kamp mellem Kirke og Stat.
Der opstod en Mængde nye Klostre, og i det fjortende Aarhundrede fik vort
Broderland en indenlandsk Munkeorden i Birgittinerne Dens Stifterinde, den
hellige Birgitta, er den svenske Middeltids mærkeligste Personlighed Hun blev
født paa Herregaarden Finstad, nogle Mil i Øst for Upsala i Aaret 1302 eller
1303. Hendes fromme Forældre var Lagmand Birger Pehrson og Hustru
Ingeborg, en Broderdatter af Birger Iarl. De gav hende en kristelig Op-
dragelse. Sent og tidlig hørte hun Fortællinger og Helgenhistorier; disse kom stadig
frem i hendes Drømme og satte hendes usædvanlig rige og livlige Indbildningskraft
i stærk Bevægelse. Af Lydighed mod Faderen giftede hun sig 14 Aar gammel og
blev en øm og dygtig Ægtefælle, der holdt Øie med alt iHufet og hyggede Hjemmet.
Hendes Mand, Ulf Gudmarsson, blev siden Lagmand og Medlem af Rigets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
