Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Kirkefornyelsens Talsmænd i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkefornyelsens Talsmaend i Tystland 477
om saa alle Prester og Paven selv erklærer ham salig.« Wesel skjelner mellem
en synlig og en usynlig Kirke, der er den sande og hellige. Den synlige
katholske Kirke kan ikke være de Helliges Samfund, til hvilket vi bekjender os
i den apostoliske Troesbekjendelse, da der er saa mange Lastesulde i den-
Han dadler ofte med Jroni og bidende Vid de mange Ceremonier og den unyttige
· Faste paa samme Tid, som han revser Geistlighedens Havesyge. »Jstedetfor som
gode Hyrder at vogte sine Faar klipper de dem ikke alene, men trækker endog ofte
Skindet helt af dem. Man skal adlyde Paven og de kirkelige Myndigheder, saa
sandt deres Besalinger stemmer overens med de guddommelige Bud. Ogsaa Paven
er vor Medbroder og kan tilrettevises af sine Medbrødre Jkke Pavens Navn gjør
ham til Kristen, men Troen paa Naaden i Kristus· Den, som belærer og tilrette-
viser os med Guds Ord, han er vor Pave, Biskop, Hyrde og Herre, selv om han
er ulærd og den ringeste Mand af Folket. Men det er den tredobbelte Krone,
de glimrende Buller, de stolte Hatte og de fornemme Prester, som er Skyld i, at
Guds Ord bliver saa foragtet af de lavere stillede.« Men slige Lærdomme vakte
Modsigelse; Johan Wesel blev mistænkt for at være Hussit og endelig stevnet
for Jnkvisitoren. Han mødte svag og syg, men maatte alligevel sidde paa Jorden
foran denne og blev skarpt forhørt i to Dage. Men han viste sig standhastig og
erklærede: »Selv om alle afviger fra Kristus, saa vil jeg alene ære ham som Guds
Søn og forblive en Kristen.« Men da han saa atter blev ført til Fængslet og der
bestormet, erklærede han sig endelig villig til at gjenkalde, dersom Dommerne vilde
tage Ansvaret paa sin Samvittighed Dette lovede de, og han tilbagekaldtez men
Wesel blev fremdeles holdt fangen og hans Skrifter brændte. Efter to Aars
Forløb døde han i Fængslet 1481.
Dybere greben as Reformationens Aand end denne var Johan Wessel.
Han blev født 1420 i Groningen, hvor Faderen var Bager· Forældrene døde
tidlig, og en Tante tog Gutten til sig og lod ham opdrage først i sit Hus og derpaa
i Samlivsbrødrenes Anstalt i Zwoll. Her udviklede sig i den rigtbegavede
Gut ikke blot en dyb Gudsfrygt, især ved Thomas af Kempens Indflydelse,
men ogsaa en Modbydelighed for ydre Fromhed uden indre Sandhed; han dreves
af en rastløs Stræben efter Erkjendelse sJ Køln blev han kjendt med Skolastiken,
men studerede ogsaa Mystikerne og fremforalt Bibelen, samt de græske Klassikere.
Han gjorde forskjellige Reiser og opholdt sig 16 Aar i Paris, hvor han blev
kjendt med den senere Pave Sixtus 1V samt·den berømte Humanist Johan
Reuchlin. Han besøgte ogsaa Jtalien og havde i RomAudiens hos nysnævnte
Pave. Denne tilbød ham at udbede sig en Gunst og tænkte, at Wessel vilde
ønske en indbringende Prebende, men den fromme, uegennyttige Mand bad om
en græsk og hebraisk Bibel, som han havde seet i det vatikanske Bibliothek Saa
optraadte han som Lærer i Heidelberg og vandt stor Anseelse blandt sine
Disciple, endskjønt Skolastikerne kaldte ham ,,Modsigelsernes Mester.«
Henimod sit Livs Slutning drog han hjem til sit Fædreland og trak sig træt af
Disputeringerne tilbage til Samlivsbrødrenes fromme Samfund, blandt hvilke han
blev et velsignet Midtpunkt for aandeligt Liv. Han maatte endog i sin Alderdom
gjennemgaa mangen bitter Kamp, indtil han 1489 døde salig i Groningen med
den Bekjendelse: »Jeg takker Gud, at alle hine tomme Tanker er forsvundne, og
jeg ved intet andet end Jesus den Korsfæstede.« Om hans Lære og
Skrifter siger Luther: »Havde jeg før læst Wessel, saa kunde mine Modstandere
indbildt sig, at Luth er havde taget alt fra ham, i den Grad har vi begge samme
Aand-« ·Den religiøse Grundanskuelse hos ham er den samme fra først til sidst.
Allerede til sin Lærer Thomas af Kempen, som opfordrede ham til at yde
Jomfru Maria særskilt Tilbedelse, skal han have sagt: ,,Fader, hvorfor fører du
mig ikke heller til Kristus, der dog kalder alle, som arbeider og ere besværede, til sigl«
Den bibelske Kristendom blev Grundlaget for hans Theologi og hans Forbillede
i Livet. »Den, som ved at læse i Bibelen ikke daglig tænker ringere om sig selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
