Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Hussiterne - Kirkefornyelsens Talsmænd i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476 Den frie Pavekirke.
hans Ledelse forlod 40,000 Mand Prag den 22de Juli 1419; de slog Leir paa en
Høiflette i Nærheden af den lille By Austi. Her holdt de sin Gudstjeneste og
nød Nadveren under begge Skikkelser ved lange Borde. Kalken, som de krævede
tilbage for Lægfolket, var fra nu af Symbolet, hvorom de flokkede sig, Feldtraabet
og Løsenet, som lød allevegne. Den 30te Juli rykkede Ziska i Spidsen for en
væbnet Skare ind i Prag. De opstillede sig foran Raadhuset og forlangte, at
man skulde løslade nogle af deres Brødre, som sad fangne for Kalkens Skyld.
Da dette blev afslaaet, og man endog kastede en Sten efter den Prest, som bar
Kalken, saa var dette Udfordring nok. De Bevæbnede trængte ind iRaadhuset,
tog Borgermesteren og de forsamlede Raadsherrer og kastede dem ud af Vinduet;
derpaa blev de ihjelslagne og spiddede af Folket, fom ventede udenfor. Nu gik det
løs paa Kirker og Klostre; en almindelig Storm reiste sig, Revolutionen var i fuld
Gang. Da den svage KongWenzel fik høre dette, svor han, at alle Hussiterne
skulde blive dræbte, men snart efter rammedes han af Slag som en Følge af den
heftige Vrede og opgav sin Aand 10de August1419. Efter hans Død nægtede
Stænderne at hylde hans Broder, »Ordbryderen« Sigismund, som Keiser; denne
blev vred, og der opstod en blodig Krig. De Korsfarere, som man samlede mod
Hussiterne, blev af den vældige Kriger Zifka slagne og ødelagte den ene Gang
efter den anden, saa at snart ingen Fiende længer vovede at vise sig i Bøhmen.
Hussiterne faldt da ind i Nabolandene og udbredte overalt Forfærdelse og Skræk.
Men da lykkedes det Keiseren at splitte dem i Partier, og da var det forbi med
deres Kraft. De Radikale eller Taboriterne forkastede Læren om Skjærsilden,
om Helgenernes Forbøn og Midlerstilling, samt erklærede Bodsøvelser for overflødige
og Ed og Dødsstraf for utilladelige. Fromme Mænd og Kvinder kunde prædike,
men ugudelige Prester maatte ikke forvalte Sakramenterne· Det moderate Parti,
der ogsaa kaldtes Calixtinerne eller Utraqvisterne, nedlagde sine Fordringer
ifølgende fire Artikler: Guds Ord skal i Bøhmen prædikes frit og Alterens
Sakramente meddeles under begge Skikkelser; det verdslige Herredømme og det jor-
diske Gods skal fratages Geistligheden, forat den kan vende tilbage til apostolisk
Vandel; alle Dødssynder, især de offentlige Uordener, skal forbydes og udryddes
i enhver Stand. Det moderate Parti forsonede sig atter i Tidens Løb med den
katholske Kirke. Taboriterne derimod fortsatte de grusomme Hussiterkrige
efter Ziskas Død i 1424; deres Anfører blev en forhenvcerendeMunk Procopius
den Store; de mest vidtgaaende Taboriter, de Faderløse, fulgte for Størstedelen
Procopius den Lillez begge faldt 30te Mai1434 i et stort Slag ved Bøhmisk-
Brot nogle Mile fra Prag. Nu var Hussiternes Magt knækket. Resten af dem
blev renset ved Ulykker og forenede sig senere med de tiloversblevne Valdenser;
deraf dannedes de fredelige og elskelige bøhmisk-mæhriske Brødres Menighed,
af hvilke siden ved Grev Zinzendorfs Hjælp Herrnhutterne fremgik.
Kirkefornnelskng Talsmcrnd i Tyskland
skc i Tyfkland optraadte flere dygtige og fromme Mænd mod Vild-
l farelserne og Misbrugene i Pavekirken. En af dem var Johan von
zi Wesel Han blev født ved Begyndelsen af det femtende Aarhundrede i
——— Oberwesel mellem Mainz og Coblenz og havde studeret i Grfurt,
samt var Professor der; i 1450 skrev han mod Afladshandelen i Anledning af
Jubelaaret: »Presten kan vel befri for Straffe, som Kirken paalægger den Bod-
færdige, men kan ikke skjænke Aflad for Penge.« Fra Mainz, hvor han en Tid
var Prest, blev han fordreven af Pesten; han drog da til Worms og blev der
Domherre og Prest. Han straffede alvorlig Synden og Frafaldet fra den apostoliske
Kriftendom »Den, Gud ved sin Naade vil frelse, han bliver reddet,·selv om alle
Prester fordømmer og banlyser ham, men den,sGud fordømmer«han bliver fordømt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
