Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - En Banebryder for den nye Tid i Italien - Humanisterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482 · eDen frie Pavekirke.
Triumf,« men i Virkeligheden har hans Sammenblanding af Kirke og Politik
formorket det ellers saa klare Syn. Før sin Død skrev han en gribende Forklaring
til den 51de Salme. Han er vistnok ikke fuldt ud en Reformator i Wiklefs eller
Huss’s Aand, da han i sin Lære fuldstændig staar paa Kirkens Standpunkt; men
paa Grund af hans kraftige Optræden mod Pavedømmets, Geistlighedens og Menig-
hedernes Fordærvelse tilkommer der ham alligevel en Plads blandt Reforma-
tionens Forløbere.
Humanisterno
aa Grund af de gjenopdagede klassiske Skribenter gjorde der sig ved denne
; Tid gjældende baade i Videnskaben og det praktiske Liv en Retning, som
"H stedse mere energisk betonede det Menneskelige (Humaniteten) i Mod-
s-«— sætning til den udvortes romerske Kirkelighed og valgte de gamle græske
og romerske Mønstersorfattere til almindeligt Grundlag for en ny Dannelse, som
havde Menneskets fuldkomne Udvikling til sit Maal. Man kalder denne Retnings
Talsmænd for Humanister· Den Stilling, som disse indtog til Kristendommen,
medens de arbeidede for atter at drage de klassiske Dannelsesskatte frem, er meget
forskjellig. Den italienske Digter P etrarca (1304—1374). der var en af de første,
som gjorde de Gamle til Førere for den nye Dannelse, forkaster kun den afPresterne,
Munkene og Paven fordæroede Kirke og den skolastiske Haandværksmæssighed, men
priser Kristendommen som Grundlag for al sand Videnskab. Ligeledes saa den for-
træffelige Lærer Victorinus af Feltre (1378—1446) og Fyrst Picus af
Mirandola (1463——1494) i Kristendommen det høieste Gode. Sidstnævnte siger:
»Filosofien søger Sandheden, Theologien finder den, Religionen besidder den.«
Men saare mange Humanister var ikke blot ligegyldige, men ogsaa fiendtlige
mod Kristendommen og forsøgte istedet at sætte en ny Hedendom. Ja fjernt fra
denne Vantro stod selv ikke de høieste Kredse i Jtalien: det pavelige Hof, Fyrsterne
og Lederne af Republikerne, hvilke alle tog Humanister i sin Tjeneste og fremmede
deres Studier. Disse tog et særligt Opsving baade ved de græske Lærdes Flugt fra
det erobrede Konstantinopel (1453), hvorved det græske Sprog blev udbredt, og
ved Anlæg af Bibliotheker osv· Betegnende er Pave Leo X.s Ord: »Fabelen
om Kristus har gavnet os og vore meget.« Franciskaneren Nicolaus
Lyra (s1341 i Paris) havde allerede benyttet Hebraisken til et mere ind-
gaaende Studium as det gamle Testamente, saa man senere sagde: »Hvis
Lyra ikke havde spillet paa Lyre, havde ikke Luther sunget·« Men først L auren-
tius Valla (s 1456) anvendte de klassisfe Sprog til Udlæggelse af det nye
Testamente og angreb med skarp Kritik ikke blot Skolastikernes daarlige
Latin, men efterviste ogsaa Feilene i den gamle latinske Bibeloversættelse Vulgata
og paaviste, at Historien om Konstantins Gave til Paven var pur Opdigtelse.
Han skattede Kristendommen, men angreb Pavernes Herskesyge; alligevel beskyttede
Pave Nicolaus V den berømte Lærde mod Jnkvisitionens Angreb.
En renere og aloorligere Skikkelse antog Studiet af Klassikerne i Tyskland.
Universiteterne i Erfurt og Heidelberg var de Steder, hvor de pleiedes og
især blev anvendt til Forstaaelse af den hellige Skrift. Hovedrepræsentanterne
er Johan Reuchlin (1455——1522) og Erasmus fra Rotterdam (1467—
1536). Den førstnævnte lærte Græsk i Paris og blev senere som Jurist de
humanistiske Studier tro; disse befordrede han saavel under sin Læreroirksomhedi
Heidelberg og Jngolstadt som ved Understøttelse af unge Mænd Han
skrev en »Græsk Grammatik« og førte ved sine »Hebraiske Grundtrcek« det
sidstnævnte Sprog ind i Undervisningsfagenes Kreds-. »Ftemfor alt,« skriver han,
,,har jeg skjænket og overgivet Kirken Studiet as det hebraiske Tungemaal. Jeg
lagde mig efter dette Sprog, fordi jeg forudsaa den store Nytte, som det vilde have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
