Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Humanisterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
» Humanisterne. 483
for Religionen og den sande Theologi Paa den sigtede allerede tidligere mine
lærde Arbeider, og jeg sigter nu mer og mer paa den alene. Som en tro-Tilbeder
af vor Frelser gjorde jeg alt for at gjenoprette og forherlige den sande kristne Kirke.«
Men ved sine rabbinske Studier blev Reuchlin indviklet i en Strid med Do-
minikanerne· Den dpbte Jøde Pfefferkorn i Koln havde 1509 i et Skrift,
som han kaldte ,,Jødespeilet«, opfordret Keiser Maximilian til at lade alle
rabbinske Skrifter brænde paa Grund af de Bespottelser mod Kristus, som findes
i dem. Herimod gjorde Reuchlin Indsigelse, fordi de rabbinske Skrifter var
nødvendige til Bibelens Forklaring.· Der blev vekslet heftige Stridsskrifter; selv
Pave Leo X var
ingen rolig Tilskuer
til denne litercere
Feide; men han søgte
saa meget som mulig
at bilægge Striden
uden at krænke nogen
af Parterne. Der
stillede sig snart paa
Reu ch lins Side en
Række yngreH u m a n-
ister, som udgav de
beromte ,,Breve , » «
fra ukjendtc YWTTT
Mænd««, hvis Ho- ke-
vedforsatter antages -·! EZV
: O
at være Ulrik von YTG
s- ssss
Hust-
sjs
Hutten »(f. 1488
s 1523). De pisker
baade blodig og vittig
Munkenes Uvidenhed
og Usædelighed samt
deres hæslige og
skammelige Færd
idethele; disse blev
derfor til almindelig
Spot. Reuchlin
selv kjæmpede lige
til Slut med hellig
Kjærlighed for den
rene Kristendom; han
har ret egentlig for-
beredt Reformationen c-»««- W
og skaffet Lut er en -
Medarbeiderh som Iohan Reuchlm
FilipMelanchton.
Som Lærd var Desiderius Erasmus fra Rotterdam (1467——1536)
af endnu større Betydning Efter at have nydt den første Undervisning hos Sa-m-
livsbrodrene kom han efter sin Moders Død iKloster, hvor han gjorde saa
bitre Erfaringer, at han blev uvillig og mistroisk mod den geistlige Stand. Ved
Biskoppen af Cambrais Hjælp blev han fri og kunde nu studere i Paris. Han
drev især Sprogstudier; paa mange Reiser gjennem Frankrig, England og
Jtalien stiftede han Bekjendtskab med Datidens betydeligste Lærde, optraadtei
Oxford som Lærer i det græske Sprog og fuldkommengjorde dets Studium. Men
især benyttede han sin rige Kundskab i det græske Sprog til at oversætte det nye
31s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
