Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - De indre Forholde - Prædikenen i Middelalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500 Den frie Pavekirke.
hele Forkyndelse byggedes paa eventyrlige Fortællinger og Fabler, og idet disse
lagdes til Grund for Udlægningen, blev Prædikenen tilsidst et fuldstændigt Vrænge-
billede af en Forkyndelse. Følgen var da ogsaa, at Eksempelprædikenen
ved Middelalderens Slutning ganske forfaldt· Folkene selv fældte Dommen over
den. Men hermed var de hjemfaldne til en aandelig Hungersnød, og skulde de i denne
ikke forsmægte, maatte der komme en ny, renere Forkyndelse med sand Mættelse for
Sjælene Allerede tidlig lød der hos Valdenserne en renere apostolisk Prædiken,
den mest evangeliske i Middelalderen. Baade Mænd og Kvinder optraadte blandt
dem som Ordets Forkyndere, dels paa Gader og Torve, dels ogsaa i Kirkerne, og
det udstrøede Livets Frø viste at have Spirekraft i sig; store Skarer blev vakte til
aandeligt Liv. Men den katholske Kirke søgte med Vold og Mord at kue Bevægelsen,
Uden at det dog helt lykkedes. Ogsaa andre kristelige Samfund som Katharerne
og Albigenserne havde flittige og dygtige Prædikanter, men de eiede ikke paa
langt nær en saa klar og ren Erkjendelse af Sandheden som Valdenserne Ogsaa
Mystikerne opponerede ved sin Prædiken mod Udartningen i den katholske
Kirke. Som anført benyttede de især den ambrosianske Priedikemethode og eiede
sremragende Prædikanter som Bernhard af Clairvaux (s 1153), Broder
Verthold fra Regensburg (s 1272), Mester Eckhart (s 1327), Johan
Tauler (s 1361) og Henrik Suso (s 1365), der alle har efterladt sig tildels
udmærkede Prædikener. Under den tidligere givne Skildring af Mystiken er ogsaa
disse Mænds Prædikevirksomhed berørt, hvorfor den forbigaaes her. Det samme
gjælder Gudsvennernes mærkeligeLægmandsprædiken. Af Samlivsbrødrene
omtales Stifteren Gerhard Groot (s 1383) som en stor Reifeprædikant, der
havde Johannes den Døber til sit Forbillede. Han prædikede to til tre Timer
«i Træk, talte ofte to Gange hver Dag og var en mærkelig evangelisk Mand.
Samlivsbrødrene havde mange dygtige Reifeprcedikanter, der forkyndte Guds
Ord enfoldig og hjertelig. En af dem var Johannes Veghe (s 1504), som
har efterladt os en Samling ypperlige, jevne Prædikener. Til deres Kreds hørte
ogsaa den førnævnte Johan Wesfel (s 1489), der var en flink Prædikant og
en fremragende religiøs Forfatter i ægte reformatorisk Aand. Johan Wesel
(s 1481) var ogsaa dygtig til baade at føre Ordet og Pennen. Den bekjendte
engelske Forgjænger for Reformationen John Wiklef (s1384) ivrede for en
renere Prædiken· Hans egne latinske Taler bærer dybe Mærker af hans skola- —
stiske Opdragelse; de engelske derimod ere korte og jevne samt gjennemstrømmede af
en varm Følelse Fra 1375 udsendte han mange Reiseprester blandt Folket. De
drog om barfodede, iførte lange, grove, mørkerøde Kapper og havde Hyrdestavei
Hænderne Hvor de kom, prædikede de Evangeliet, som modtoges med stort
Begjær af det efter Sjæleføde hungrende Folk. Mange af hans Tilhængere, der
kaldtes Lollharderne, var ogsaa flinke Prædikanter i evangelisk Aand. Johan
Huss (s 1415) og hans Ven Hieronymus fra Prag (—f 1416) øvede begge
stor Indflydelse paa Masserne gjennem enfoldige og gribende Prædikener. Deres
Venner, Hussiterne, holdt Prædikenen høit i Ære og tillod baade Lægmands-
og Kvindeprcediken. Mange Birgittinermunke tog sig ogsaa flittig af
Prædikenen paa Modersmaalet og har efterladt sig vakre Vidnesbyrd herom. J
det femtende Aarhundrede virkede den veltalende Franciskaner Joha n af Capistrano
(ca. 1456) ved Prædiken og Sjælesorg; han blev mange Steder modtagen som
en Helgen; men hans Fanatisme mod Hussiterne og Jøderne kjendte ingen
Grænser. Paa denne Tid levede og virkede ogsaa den tidligere omtalte Vincentius
Ferrer (4»- 1419), der under sine Prædikereiser skal have været ledsaget af 100,000
Mennesker. En af det femtende Aarhundredes bedste Folketalere var den allerede
nævnte Geiler fra Kaisersberg (s— 1510), der vidste at krydre sit Foredrag med
ofte træffende Billeder, Ordsprog og Talemaaderx kristeligt Alvor og et dybt Humor
var hos ham inderlig forenede. J Jtalien optraadte Hieronymus Savonarola
(s 1498) med en mærkelig profetisk Gave og en glødende Veltalenhed mod den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
