Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - De indre Forholde - Prædikenen i Middelalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prædikenen i Middelalderen 499
Pave Jnnocents 111 paa Lateranmødet 1215 gjorde Prædikenen til en
Pligt for Biskopperne, og naar disse ikke var istand til selv at føre Ordet i
Forsamlingen, skulde de sætte en af deres Prester dertil. J Domkirkerne og
Klosterkirkerne blev der saa en lang Tid prædiket flittig de fleste Stederi
Kristenheden; men Sognepresterne i det tolvte og trettende Aarhundrede har
som Regel neppe været istand dertil. Uvidenheden blandt dem var stor, og Leilig-
heden til at bøde paa den tarvelige Viden ved Bøgers Hjælp var for de Flestes
Vedkommende saare ringe. Men Tiggermunkene kom Presternes Skrøbelighed
til Hjælp; dog skaanede disse djerve Talere ikke Geistlighedens Synder; de var i
Begyndelsen ei vel seede af Bisper eller Prester, men efterhaanden lærte mange af
Kirkens Tjenere at skatte deres Hjælp Dominikanernes Stridsprwdikener, der
bragte Kjætterne til Taushed og Franciskanernes Opvækkelsestaler, som hos
saa mange vakte eller nærede den kirkelige Sands, kom dog oftere tilsidst Sogne-
presten til Gode. Derimod vedblev baade Bisper og Kirkemøder at skride ind mod
omreisende Klerke. Lægmænd blev forbudt at prædike, og Pave Honorius
111 (1216——1227) gav et Par spanske Bisper Ordre til at holde nogle prædikelystne
Abbedisser borte fra Prædikestolen »Naar der blev prædiket af Bisperne eller
deres Stedfortrædere, skeede det i Regelen under Messen efter Evangeliet; men
Tiggermunkene holdt deres Prædikener før eller efter den sædvanlige Guds-
tjeneste og meget ofte udenfor Kirken, som ikke sjelden var for liden til at rumme
alle deres Tilhørere Det var dem saaledes forbudt at prædike udenfor en Kirke,
medens der holdes Messetjeneste inde i denne. Under Prædikenen i Kirken stod
Prædikanten paa Læsepulten ved Kordvrem men i Jtalien fik Kirkerne allerede i
det trettende Aarhundrede særlige Prædikestole, først flytbare af Træ, siden faste af
Marmor eller Sandsten. Naar der skulde tales udenfor Kirken, blev der reist eik
Talerstol, og før Prædikanten tog til Orde, lod han ofte en Fjær, der var fastgjort
til en tynd Traad, gaa tilveirs for at se Vindretningen; thi det gjaldt at tale
med Vinden, naar store Masser skulde kunne høre."
Af betydelig Indflydelse paa Prædikenernes Jndhold blev Brødforvand-
lingslærens kirkelige Godkjendelse paa det førnævnte Lateranmpde 1215.
Dette førte med sig en Ændring i hele Kirkens Begreb. Om denne Troes-
sætning samler hele Gudstjenesten sig og saaledes ogsaa Prædi-
kenerne. Disse optoges sterkt med Udvikling og Begrundelse af nævnte Dogme, men
blev derved tørre og gjorde Folk sløve; en almindelig religiøs Ligegyldighed trængte
sig ind. Denne havde sin Grund i Mangelen paa Evne til at følge med og be-
virkede, at man fra det trettende Aarhundrede begyndte at indflette i sine Prædikener
Eksempler Disse var dels religiøse Legender, Sagn og Fortællinger, dels af
naturhistorisk Art og blev Gjenstand for billedlig Udvikling, som tidligere hos
enkelte Kirkefædre. J sin Bestræbelse for at gjenvinde den paa Grund af tidligere
Tiders Misgreb tabte Interesse hos Menigheden greb man til stadig sterkere Midler.
De religiøse Fortællinger afløstes af rent verdslige. Fra Prædikestolen hørte
man ved Siden af de nationale Sagn ogsaa østerlandske Fabler, og disse
gik efterhaanden over fra at være Eksempler i Prædikenen til at blive selve
Prædikenens Tekst, ind i hvilken man derefter søgte at lægge de religiøse Tanker.
Denne Prædikemaade fik imidlertid først almindelig Indgang, da den blev anvendt
af Franciskanerne og Dominikanerne· Særlig blev den af Betydning hos
de sidstnævnte, som paa Grund as den betydelige Rolle, netop Prædikevirksomheden
hos dem spillede, og den overordentlige Hurtighed, hvormed de udbredte sig til alle
Vesteuropas Lande og Folk, kom til at øve-den største Indflydelse paa denne
Prædikemaades videre Udvikling. Disse Eksempelprædikener, der var frem-
kaldte ved· Middelalderens naive Trang til haandgribelige Billeder, fik en
overordentng Betydning for den store Masse. Thi medens den religiøse Udlæggelse
glemtes, blev selve Historierne i Mindet og levede lige til vore Dage paa Folkets
Læber Men denne Prædikemaade tog stadig en mere skjæv Udvikling. Idet den
320
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
