Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - Stille Arbeide paa Wartburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 Reformationstidensp
tyske Bibeloversættelser, men de var paa et saa knudret og slet Sprog, at de var
uforstaaelige for Folket, og Hjertet blev ikke opbygget ved dem. Men ellers kjendte
man foruden den hebraiske og græske Grundtekst kun den latinske Bibeloversættelse
Bulgata. Paa hin Tid fandtes der i Tyskland endnu intet fælles Sprog; der
benyttedes forskjellige Dialekter. J Fyrsternes og Byernes Skrivestuer brugtes
vistnok allerede almindelig den høisakfiske Mundart. Da Luther ved Bibelover-
sættelsen benyttede sig af nævnte Dialekt, saa fik den almindelig Udbredelse, især da
den hellige Skrift blev meget læst af Folket.
Hvor stort Arbeidet var, og hvilken Møie det kostede at oversætte Bibelen paa
et for Folket forstaaeligt Sprog, kan ikke mange nu begribe. Luther siger selv:
»Nu da Bibelen er overfat paa tysk, kan man med Øinene løbe igjennem 3 eller 4
Blade og støder ikke an en eneste Gang og blir ikke var, hvilke Stene og Stubber,
der har ligget iveien, da man gaar over det som et høvlet Bræt·« Han vilde give
en Oversættelse for det tyske Folk, og derfor nævnte han ogsaa Mynt, Maal og
Vægt med tyske Navne. Om Oversættelsen skriver han: ,,Man maa ikke spørge det
fremmede Sprogs Bogstaver
om, hvordan man skal tale
tysk, men man maa spørge
Moderen i Huset, Børnene
paa Gaden og den almin-
delige Mand paa Torvet-
Hvis jeg tolker efter Bog-
staven: »Af Hjertets
Overflod taler Mun-
den,« hvilken Tysker vilde
sorstaa det? ,,Hjertets
Overflod« er ikke tysk lige-
saalidt som Ovnens, Bæn-
kens Overflod o. l. Men
Moderen i Huset og den
almindelige Mand siger
saa: »Hvad Hjertet er
fuldt af, løber Mun-
7 t er o anS Venner a lutter Bibelover«ættel en. den over medi« Det er
LU h g thter et Maleri Ti Leonhard Gey. i s at tale tysk- Ved Engelens
Hilsen til Maria lyder
detordret: ,,Maria fuld
af Naade.« Men taler den tyske Mand slig? Han tænker paa en Tønde fuld af
Øl eller en Pung fuld af Penge. Derfor har jeg fortysket det: »Du lyk-
saligel« og skulde jeg have valgt det bedste Udtryk, faa maatte jeg have oversat:
,,Gud velsigne dig, du kjære Maria!« — Luther skyede ingen Møie for at blive
Herre over den tyske Sprogskat. For rigtig at betegne de Ædelstene, som omtales
i Johannes’s Aabenbaring 21 Kap., og selv at have en rigtig Forestilling om
dem, fik han Spalatin til at vise sig nogle slige Klenodier af Kurfyrstens Skat.
Ofte gik han paa Torvet blandt det almindelige Folk for at høre deres Talemaader.
Engang lod han slagte et Faar for at faa Greie paa Dyrets Jndvolde og indre
Dele, forat han kunde faa den rette Oversættelse af de Steder, der handler om
Offertjenesten. Fordi Bibelen var saa folkelig oversat, derfor blev den ogsaa læst
med saadan Begjærlighed og øvede en slig uberegnelig Indflydelse En Fiende af
Reformationen, den pavelige Professor Cochlæus skrev derfor paa samme Tid
fuld af Harme: ,,Ogsaa Skomagere og Vævere og alle Uvidende, der blot har lært
at læse lidt Tysk, læser Bibelen med største Begjærlighed, lærer den ved hyppig
Læsning udenad og bærer den hos sig. J Løbet af faa Maaneder bliver det
almindelige Folk ved saadan Kundskab saa indbildsk, at det strider om Troen og
Uk(
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
