Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - Den lutherske Kirkes Kamp for Statens Anerkjendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
546 Reformationstiden.
Forhold til Staten; af de Troende fordres Lydighed mod og Deltagelse i Statslivet,
fordi Kjærligheden kommer af Troen. Endelig handler Artikel 17 om Kirkens
Fuldendelse, om evigt Liv og evig Fordømmelse. J de følgende fire Artikler gjen-
drives fire Beskyldninger, som man gjorde de lutherske, nemlig: 1) at de nægter
Viljens Frihed (Artikel 18); 2) at de gjør Gud til Syndens Ophav (Artikel 19);
3) at Læren om Troen hindrer de gode Gjerninger (Artikel 20); 4) at de ringeagter
Forbilleder (Artikel 21). — J Artikel 22—28 tales om de Misbrug, som de
Lutherske har afskaffet Her forkastes, at Vinen i Nadveren ikke rækkes Lægfolket,
samt Paabudet om Presternes Cølibat eller ugifte Stand, Læren om Messeofret,
Ørebigten, Spiselovene, Munkeløfterne og flere af Pavemagtens Misbrug paa
Evangeliets og Statens Bekostning.
Troesbekjendelsen blev i Augs-
burg den 28de Juni 1530 oplæst
paa Tysk af den saksiske Kantsler saa
høit og tydelig, at ikke alene den
samlede Rigsdag hørte det, men
ogsaa Mængden af Folket i Slots-
gaarden forstod hvert Ord. Den
gjorde et dybt Jndtryk selv paa Mod-
standerne· Hertug Wilhelm af
Bayern sagde: ,,De Lutherske sidder
i Skriften, vi derimod ved Siden af
den.« Keiseren lod straks tre romersk-
katholske Theologer udarbeide en
Gjendrivelse (Confutati0 Con-
iessionjs) og tilbageviste skarpt det
Forsvarsskrift (Ap010gia Con-
fessionis)., som Melanchton senere
forfattede mod denne. Ja han be-
falede endog, at Protestanterne skulde
vende tilbage til den gamle kirkelige
Ordning som den fandtes i Pave-
kirken, og senest efter et halvt Aar
erklære, om de vilde adlyde hans
MLRWCAESMMMNAHORAspvuT » Bud eller et. De protestanttske Fyr-
AET — stk - III Ys sters Svar var en Sammenslutntng
ANNiM«E—7«CXXl ; til et Forsvarsforbund, derdan-
’ nedesi Schmalkalden 29de Marts
· 1531; det skulde for det første gjælde
Karl V. 6 Aar. Som en fælles Bekjendelse
for dette Samlag udarbeidede Luther
de schmalkaldiske Artikler. Da Keiser Karl V var trykket og trængt af den
tyrkiske Sultan Soliman, blev han nødt til det følgende Aar (1532) paa Rigs-
dageni Ntirnberg at slutte en Religionsfred med de Lutherske. Protestanternes
Sag skulde endelig asgjøres paa et Kirkem—øde eller en Rigsdag; indtil da skulde
ingen af Parterne angribe hinanden for Religionens Skyld. Ja Keiseren gik endog
snart efter ind paa, at Religionsfreden i Niirnberg skulde gjælde alle Rigsstænder,
som sluttede sig til Reformationen·
Protestanterne nød nu en Tid Ro. Imidlertid forsøgte lutherske og katholske
Theologer i Regensburg 1541 endnu engang at komme til Enighedz men det
strandede paa Paven, der ikke vilde gjøre nogensomhelst Indrømmelse. Keiseren
satte endnu sit Haab til det almindelige Kirkemøde, som Luther og hans
Tilhængere havde fordret lige fra Reformationens Begyndelse. J December 1545
traadte det virkelig sammen i Trient i Tyrol; men dets pavelige Medlemmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
