Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - Den lutherske Kirkes Kamp for Statens Anerkjendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den lutherske Kirkes Kamp for Statens Anerkjendelse. 545
Da denne Protest ikke havde nogen Virkning, søgte allerede nu den hidsige
Landgreve Filip af Hess en at danne et Forbund mod» Keiseren og arbeidede
derhos for at faa de Reformerte i Schweitz til at slutte sig sammen med ·L»uthe-
ranerne. Begge Dele mislykkedes dog ved Luthers Modstand; hverken Religions-
samtalen isMarburg eller Schwabacherartiklerne fik nogen synderng Betydning
Under disse Forholde sammenkaldte Keiser Karl V. Aar 1530» en ny Rigsdag
i Augsburg Her fik Lutheranerne Anledning til at forelæse sin Troesbekjen-
delse for Keiseren; baade han og de romersk-katholske Rigsstcender havde hidtil
havt liden Greie paa deres Tro. Denne var nedlagt i den augsburgske Troes-
b·ekjendelse (Oonfessi0 Augustana), der var skreven baade paa Tysk og Latin.
Luthers tro Medarbeider Melanchton havde udarbeidet den paa Grundlag af
Schwabacher- og Torgauerartiklerne samt en Afhandling af Luther »Om
Tro og gode Gjerninger.« Den var tillige gjennemseet og fuldstændig godkjendt
af sidstnævnte· Med den drog Melanchton, Jonas og Bugenhagen til Augsburgz
Melanchtons Ven, Joachim Camerarius, var ogsaa tilstede Luther derimod
blev tilbage i Coburg, fordi
han endnu var under Pavens
Ban og fredlos· Mange mener,
at Reformatoren nu digtede sin
herlige Seierssang: ,,Vor Gud
han er saa fast en Borg.«
Planen i den ,,augsburgske Kon-
fession« er følgende:
Midtpunktet er den 4de Artikel
om Retfærdiggjørelsen af
Troen. J de tre første Artikler
behandles Forudsætningerne for
denne, nemlig Læren om Gud,
om Arvesynden og om Guds
Søn. Troen opstaar ved Kirkens
Tjeneste, som forvalter Ordet og
Sakramenterne. J begge virker
den Helligaandz derfor handler
den 5te Artikel om Prædikeem-
bedet. — Den saaledes virkede
Tro frembringer Kjærlighedens
Frugter; derfor handler den 6te s : — · —
Artikel om den nye Lydighed. Joachim Camerariu5.
Endelig fører den evangeliske Tro
til Kirkebegrebet, som den dels forudsætter, dels har i Følge med sig, hvorfor
der i Artikel 7—17 udførlig tales om Kirken. — Denne forklares i Artikel 7
som de Troendes Forsamling, hvor Guds Ord forkyndes rent, og Sakramenterne
forvaltes i Overensstemmelse med Evangeliet. Med dette Kirkebegreb (Artikel s)
staar Virkeligheden tildels i Strid; men den Kjendsgjerning, at ,,ikke fromme«
Prester forvalter Sakramenterne, ophæver dog ikke deres Virkning. Saa behandles
Læren om Sakramenterne, i Artikel 9 Daaben og i Artikel 10 Nadveren. Om den
sidste læres, at Kristi sande Legeme og Blod er i Sandhed tilstede under Brødets
og Vinens Skikkelse. Den 11te Artikel handler om Skriftemaalet (Privatabsolution),
Artikel 12 om Boden, Artikel 13 om Troens Forhold til Sakramentet ligeoverfor
Pavekirkens Lære om dets magiske Virkning. Den 14de Artikel sastsætter Ordina-
tionens Begreb som en retmcessig Kaldelse til at prædike og forvalte Sakramenterne.
Efter Artikel 15 skal den evangeliske Friheds Ret bevares overfor de kirkelige Paabud
om Fester, Faste, Løfter o. s. v. Alt maa forkastes, saafremt det fremmer Ind-
bildningen om sortjenstlige Gjerningen J den 16de Artikel omhandles Kirkens
Jllustreret Kirkehistorie« 35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
