Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - Den lutherske Læres Udvikling gjennem indre Kampe - Luthers Lære i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
556 Reformationstiden.
gjort fin Overilelse god igjen. Han var »en Mand med Gregors Aand og tillige
Luthers Yndling, der havde tilegnet sig alt, som paa den Tid troedes at høre med
til protestaniisk Videnskab, men var bleven forbitret ved smaalige Forholde og(
Stridigheder.«
Melanchtons Mæglingsforsøg blev afviste af dem, der fortrinsvis følte sig
som Luthkrs Tilhængere og efter hans Død stjærpedes mer og mer Modsætningen
mellem hans Tilhængere, de saakaldte »Filippister«., og de strængere Lutheranere.
Det, som egentlig forgiftede disse lærde Stridigheder, var Statsmagtens Ind-
blanding; især var dette Tilfælde i det nye Kurfyrstendømme Saksen. J de
første 20 Aar af Kurfyrst Augusts Regjeringstid (1553—1586), havde Filippisterne
Overhaand, og da var det, at Flacius maatte gaa i Landflygtighed Saa kom
Turen til Filippisterne, som Modstanderne især i Nadverspørgsmaalet beskyldte for
hemmelig Calvinisme (Kryptocalvinismus); denne Anklage fandt nemlig Gehør
ogsaa hos Kurfyrsten· Det var vel tillige saa, at rent politiske Spørgsmaal blandedes
ind i de kirkelige Spørgsmaal Konkurrencen mellem Universiteterne var ogsaa af
Betydning, da Wittenbergs Høiskole var filippistisk, Leipzigs og Jenas derimod
strængt lutherske. Melanchtons Svigersøn, Kaspar Peucer, der var Kurfyrstens
høit anseede Livlæge, blev beskyldt for Kiyptocalvinisme og maatte derfor hensmægte
10 Aar i Fængsel, hvor man ikke engang gav ham Lov til at læse i Vibelen. Den
kryptocalvinistiske Strid varede fra 1552·—1574 og forplantede sig senere til
mange Lande; ogsaa i Norden sporedes dens Virkninger.
Der var saaledes dukket op i Kirken en Række Stridssporgsmaal, som alvorlig
truede Larens Enhed; da man allerede fra Begyndelsen af netop havde seet den
evangeliske Kirkes enende Haand i den fælles Lære, var det en historiskdivendighed,
at man tog fat paa det saare vanskelige Arbeide at fremstille en Liereenhed
Særlig Fortjeneste i denne Retning tilkommer Tubingerkantsleren Jacob Andreæ
(f 159(f)); hans utræ1telige Arbeide blev tilsidst ogsaa kronet med Held. Efter
mange Forberedelser og efter endnu engang at være omarbeidet af de maade-
holdne Lutheranere Nik. Selnecker (s 1592) og Martin Chemnitz (s 1586)
i Forening med Andreæ og nogle andre Theologer, kom Konkordieformelen
endelig istand i Klosteret Bergen ved Magdeburg Aar 1577. Den afslutter
foreløbig Kampen om Læren i den lutherske Kirke og blev senere antagen og
underskreven af 9000 Geistlige og Kirkelærere Kurfyrst August af Saksen fik
derpaa Udgivet en Samling af alle lutherske Bekjendelsesskrister. Disse var: Den
apostoliske, nicænske og athanasianske Troesbekjendelse samt den augsburgske Konfession
med Apologien eller Forsvarsskrifiet for samme, de schmalkaldiske Artikler og Luthers
lille og store Kathekismus samt Konkordiesormelen. Denne vigtige Samling af
Bekjendelsesskrifter blev den 25de Juni 1580 erklæret for den lutherske Kirkes
Konkordiebog, som er fortræffelig oversat paa vort Sprog af de nu hjensgangne
Dioskurer, Professorerne C. P. Caspari og Gisle Johnson.
Luthers Lære i Danmark
sil Danmark naaede Reformationens Stromning tidlig. Den begavede, men
voldsomme Christian 11 (1513—1523) var bleven kjendt med Luthers
«" « Lære og ønskede at indføre den; kanske gjorde han det mest af politiske
k–"s— Hensyn for at knække Bispevældet og faa Tag i Kirkegodset. Fra sin
Morbroder, Fredrik den Vise, fik han sendt Martin Reinhard som evangelisk
Lærer. Han prædikede et Aars Tid i Kjøbenhavn, men fkadede snarere Reforma-
tionens Sag, da han ikke kunde Sproget og gjorde sig til Latter og Spot ved sine
sære Fagter. Saa blev den bekjendte Andreas Karlstadt sendt der op, men
han var ikke synderlig heldigere. Christian søgte vistnok ogsaa paa anden Maade
at fremme Kirkefornyelsen, men han standsede paa Halvveien og maatte snart forlade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
