Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - Den lutherske Læres Udvikling gjennem indre Kampe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den lutherske Læres Udvikling gjennem indre Kampe- 555
Den »majoristiske Strid« (1551—1562) førtes af Georg Major,
Professor i Wittenberg og en Tilhænger af Melanchton, paa den ene Side og
Nicolaus Amsdorf paa den anden. Den dreiede sigiVirkeligheden om, hvorvidt
de gode Gjerninger var nødvendige til Salighed eller ikke. Paa dette Spørgsmaal
svarede Major Ja, Amsdorf Nei. J Virkeligheden er de nødvendige forsaavidt
som Troen ikke kan andet end bevise sin LEgthed i gode Gjerningcr; derimod er de
ikke nvdvendige, naar der spørges efter Grunden for vor Retfærdiggjørelse; thi denne
Grund er Kristus
alene. Luther
havde allerede
truffet det Rette,
naar han skrev:
,,Gode, fromme
Gjerninger gjør
aldrig en god,
from Mand, men
en god, from
Mand gjor gode «
Gjerninger lige- L
som et godt Træ
bærergodeFrug-
ter; men Træ-
erne vokser ikke
paa Frugterne, · ,
men Frugterne
paa Træerne.« -«
Jdensyner- Z·
giftiske Strid I «
(1555—1567),
som sluttede sig
umiddelbart til
nysomtalte Fei- "
de, gjaldt det «
Spørgsmaalet
om de naturlige , ,
Kræfters Med- »
virken ved Om-
vendelsen. Lige- f-
overfor den fili-
pistiskeProfessor 7 ;
Victor Strigel ’ ;
i Jena, som
hævdede en vis
Frihed for Vil-
jen, lod den
rigtbegavede
Mathias Flacius Jllyricus sig forlede til den Paastand, at Arvesynden hørte
med til Menneskets Natur; dertil kom han ved lidenskabelig at forfægte den
af Luther i Striden med Erasmus hævdede· augustinske Lære om det naturlige
Menneskes fuldstændige Fordærvelse og Ufrihed. Efterat Strigel en Tidlang
havde siddet i Fængsel, faldt under de vekslende Forhold Forvisningens Lod ogsaa
paa hans Modstander Flacius, der haardnakket vægrede sig ved at tilbagekalde sin
overdrevne Paastand Jntetsteds modtagen, men fordreven overalt flakkede Flacius
ustadig omkring og døde i Elendighed 1575, efterat han kort før sin Død havde
ii. tjhristoph nok-ner.
» avid Cl)1)tra·n«3,
Theologer-steg Møde om Konkordieformelen i Klosteret Bergen
Ulndiea Vin inan t Ucattin Otmnntt f-. I
. Jacob Andreay :E:. -
O
Selnecker,
Nicolansks
1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
