Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - Reformationens Indførelse i Norge - Kirkefornyelsen i Sverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkefornyelsen i Sverige. 563
Biskoperne Gisle Johnson(s1587), Odd Einarsfon (s1630) og Gul-
brandur Thorlaksson. Den sidftnævnte oversatte hele Bibelen paa Jslandsk;
han var Biskop i Holum fra 1571——1627.
Kirkefornyelsen i Snerng
"»« en evangeliske Læres første Talsmand i Sverige var Smedesønnen Olaus
s. s Petri, der var født i Ørebro 1497. Han studerede 3 Aar i Wittenberg
.s under Luther og Melanchton og tog Magistergraden der 1518. J 1519
— kom han hjem og blev Kannik og Lærer i Strengnäs. Hans Virksomhed
for Reformationen vandt Bifald hos adskillige; den betydeligfte af disse var den
udmærkede Laurentius Andreæ, Erkedegn i Strengniis (f. 1482 —«L 1552.) Da
Gustav Vasa Aar 1523 kom til sidstnævnte Sted for af den samlede Rigsdag
at kaares til Konge, stiftede han Bekjendtskab med Reformatorerne og syntes vel om
deres Forehavende. Særlig fæstede
han sig ved, at Laurentius Andreæ
sagde, at efter Luthers Formening
,,skulde Paven, Kardinalerne og Bi-
skoperne ikke kunne drage frem et Bog-
stav af den hellige Skrift for dermed
at kunne bevise, at deres store Vælde
og Herredømme havde Guds Befaling
at grunde sig paa.« Det er naturligt,
at disse Ord særlig fæstede sig hos
Kongen, der gjerne vilde knække «Hier-
arkiets Magt og faa Tag i Kirkens
Skatte. Men det maa heller ikke
glemmes, at Gustav ogsaa af religiøse
Grunde sluttede sig til den evangeliske
Lære, samt mer og mer kjendte sig
greben og overbevist af dennes Sandhed.
Han blev selv sit Lands egentlige Re-
formator og lagde Grunden baade til
en kirkelig og politifk Nydannelse Han »
valgte den begavede og fromme Lau- 3
rentius ’ Andreæ til Erkedegn i «
Upsala og til sin Kantsler og kaldte den OlaUS Petkis
djærve, ildfulde og veltalende Olaus
Petri til Prædikant i Stockholm og Byskriver der, samt søgte paa alle Maader at
fremme Kirkeforbedringen. Dette kunde ei heller hindres af den gamle Kirkes Mænd,
da de i Grunden kun havde en kraftfuld Talsmand, den kloge og lærde Biskop Hans
Brask i Linkøping (f. 1464 s -1538.) Det første offentlige Skridt til Kirkens Reformation
skeede paa Rigsdagen i Westeriis 1527· For de samlede Stænder fremsatte Kongen
en Række Forslag, rettede mod den gamle Kirkeorden. Da Biskop Brask paa Prælaternes
Vegne satte sig. imod, at noget blev besluttet uden Pavens Samtykke, og da Ture
Jønsson som Vestgøternes Adelshøvding sluttedesig til Bispen, udbrød Kongen i en
gribcnde Tale, som endte med, at han nedlagde Regjeringen. Han sagde bl. a.: ,,Da
har ikke jeg Lyst til at være eders Konge. Jeg havde ventet andet Svar af eder.
Nu kan jeg ikke forundre mig over, at Almuen er galen og beviser mig al Ulydighed,
Harme og Fortræd, efterat jeg mærker, at den har skjønne Tilskyndere. Faar de
ikke Regn, skylder de paa mig, faar de ikke Solskin, gjør de ligesaa . . . Jeg maa
arbeide paa eders Bedste, saa meget jeg kan og formaar, enten det er i aandelige
eller verdsltge Sager, jeg har dog intet andet at vente mig til Løn, end at J gjerne
369«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
