Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - Kirkefornyelsen i Sverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 64 Reformationstiden·
saa; at Oksen sad i Hovedet paa mig, men J vil ikke holde i Skaftet. J vil nu
sætte over mig baade Munke, Prester og allehaande Pavens Kreaturer . . . J en Sum
sagt, J vil alle dømme og mestre mig. Og J haver kaaret mig til eders Konge!
Men hvem kan paa saadanne Vilkaar være eders Konge? Jeg tænker, at den
værste i Helvedet skal ikke ville gjøre det, end mindre noget Menneske.« De maa
vælge en anden god Mand; kan de finde en, som kan gjøre alle tilpas, skal det
glæde ham. Ham selv maa de udløse af Riget ved at godtgjøre, hvad han har sat
paa det af sit eget, og afkjøbe ham hans Arvegods, saa vil han drage sin Kaas og
aldrig komme tilbage til sit ufornuftige og utaknemmelige Fædreland Efter disse Ord
brast haniTaarer og gik hurtig ud afSalen. Efter tre Dages Forvirring maatte dog
Stænderne bønfalde ham om atter at tage Styret, og dette gjorde han først, da han
havde sikret sig, at hans Krav vilde blive opfyldte. Saa kom Westeräs-Recessen
istand, hvorved Løsrivelsen fra Rom fuldbyrdes, og Grunden lægges til den nye
Kirkeordning Guds rene Ord skulde frit blive prædiket i Riget; Biskopernes, Kir-
kernes samt Kannikernes Magt og Rigdom indskrænkedes; en Del af Jndkomsterne
overflyttedes til Kronen; Klostrene sattes under Forvaltning af Kongens »Ombud«,
som skulde give Klosterfolket Underhold og for Kongen gjøre Rede for Overskuddet;
derhos skulde Gods, som var skjænket til Kirker og Klostre, reduceres· Biskop Brask
forlod Riget kort efter denne Beslutning, som blev bekræftet paa Rigsdagen i
Strengniis 1529. Paa Kirkemødet i Ørebro samme Aar blev det forordnet,
at Guds Ord skulde blive prædiket rundt om i Riget rent og uhindret, samt at
Evangeliet skulde læses ved Domkirkerne og i Skolerne· Man udgav ogsaa der en
Forklaring om de gamle Kirkeskikke, som man behandlede med stor Forsigtighed, da
de kun for en meget ringe Del blev afskaffede. Derimod søgte man at forklare
i evangelisk Aand, »hvilken den rette Mening er ved de brugelige Ceremonier.«
Grundfætningen var: »Man skal undervife først og reformere siden.«
Det blev ogsaa af stor Vigtighed, at hele Rigets Presteskab 1531 valgte den
udmærket dygtige, fredsæle og nidkjære Laurentius Petri til Erkebiskop i
Upsala. Han var født 1499 og Broder til Olaus Petri og havde hidtil arbeidet
som Lærer ved Upsala Domstole. Reformationsværket blev ogsaa fremmet ved
Skrifter. Allerede Aar 1526 havde Laurentius Andreæ udgivet det nye
Testamente i svensk Oversættelse, og alle tre Reformatorer, især Olaus, virkede
uafbrudt gjennem Skrifter. J 1529 udgav han en Kirkehaandbog og 1531 Messen
paa Modersmaalet; svensk Salmebog blev indført, uagtet Latin ogsaa nyttedes ved
Gudstjenesten; ved Erkebiskopens Omsorg udkom hele Bibelen paa svensk i
1541. Klostrene blev lidt efter lidt øde, og Reformationen gik sin Gang, uden at
man bestemt angav Forandringen eller løftede den lutherske Fane; hvad der stilles
som Maal er kun »Guds Ords« og »Evangeliets« Udbredelse. Hidtil havde Kirke-
fornyelsen gaaet sin egen Gang uden nogetsomhelst fremmed Forbillede og alene
ved indfødte Kræfter J denne Udvikling sker nu en Afbrydelse. Paavirket af to
Tyskere, Peutinger og Normann, finder Kongen, at Resormationen gaar for
langsomt frem, og at der 1527 er levnet Bisperne for megen Magt. Da Lau-
rentius Andreæ modsatte sig en Indskrænkning deri og Olaus Petri krænkede
Kongen personlig, især i en Prædiken mod Banden og Sværgen, skilte han sig ved
begge disse Raadgivere, ja lod dem anklage for Forræderi og fik dem endog dømte
fra Livet, men benaadede dem. Laurentius Andreæ blev for stedse udelukket fra
Kongens Nærhed og døde i stor Fattigdom 1552, uagtet han var en af den svenske
Kirkes mest udmærkede og fortjente Mænd. Den ligesaa begavede og fortjente
Olaus Petri var uden Embede i 3 Aar og blev saa atter Prest i Stockholm
samt af og til raadspurgt af Kongen, men uden sin forrige Indflydelse. Gustavs
hensynsløse og uretfærdige Fremgangsmaade mod disse Mænd er en styg Flek paa
den store Konges Minde, som aldrig lader sig udslette. Efter deres Fald forsøgtes
Indførelse af en helt ny Kirkeforfatning efter tysk Forbillede; men Kongen mødte
mange Hindringer og maatte stiltiende lægge den tilside og fortsætte i de gamle Spor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
