Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - De indre Forholde - Kirkeforfatning - Gudstjeneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
568 Reformationstiden
denne paa de fleste Steder er ordnet, har ubetinget været til Skade for Kirkens
frie Vekst og Udvikling Den mangler Selvstyre og kan ikke uden stort Ansvar
forsømme at arbeide energisk for Opnaaelsen af dette Gode, som den oprindelig har
eiet, men tabt Ved Tidernes Ugunst og egen Sløvhed.
Gudstjeneste
:-··—·-sl Gudstjeneste er efter sit Væsen Menighedens inderlige Forening med
-" E Gud. Heri ligger paa den ene Side, at Menigheden hæver sig til Gud,
paa den anden, at Gud nedlader sig til Mennesket. Det første er den
- « ofrende, det senere den sakramentale Handling Den tyske Protestantisme
vilde ikke i Lighed med den schweitziske anordne en helt ny Gudstjeneste, men bare
rense den bestaaende Gudstjenesteordning for alt, som var uevangelisk. Lutheranerne
gav ikke blot Skibet og Prædikestolen, men ogsaa Alteret med sine Lys, Billeder og
Krucifiks sin rette Betydning Her var den Plads, hvor Presten i Menighedens
Navn ofrede Gud Bøn og Paakaldelse og i Guds Navn forkyndte Ordet og uddelte
Sakramenterne. Det traditionelle Kirkeaar blev beholdt med Undtagelse af saadanne
Fester, som ikke havde Grund i Bibelen eller rent ud stod i Strid med denne.
Ogsaa for Gudstjenestens Ordning lagde Luther til Grundvold den Form, som
var gjældende i Middelalderen »Aldrig«, siger Reforinatoren, »har det faldt os
ind at afskaffe al Gudstjeneste, men blot at rense den, som allerede var i Brug.«
Gudstjenestens Nødvendighed hvilede efter Luthers Opfatning paa guddommelig
Grund. Gud har selv indrettet Messen og indstiftet Brødets og Vinens Samfund.
Nadveren er Grundvolden for al Gudstjeneste Hertil har Fædrene føiet Salmer,
Kyrie eleison, Epistlernes og Evangeliernes Læsning Englenes Lovsang (Gs10ria),
Gradualet, Hallelujah, den nicænske Troesbekjendelse, Englesangen (Sanotus) i
Esaias 6 Kap» O, Guds Lam (Agnus) o. s. v. Alt saadant er af den Beskaffenhed,
at man ikke kan have noget at indvende derimod. Men en saadan Gudstjeneste-
ordning hviler ligevel ikke paa guddommelig men paa menneskelig Ret. Og hvis saa
er, har Friheden og i Friheden Mangfoldigheden sin Berettigelse Men da Massen
af Folketdeltager i denne Gudstjeneste, og der blandt dem findes mange ubodfærdige,
saa bør Gudstjenestens hovedsagelige Maal være at undervise i det guddommelige Ord.
At forkynde og prædike Guds Ord er det største og fornemste i al Gudstjeneste Luther
kan ikke ofte og eftertrykkelig nok indstjærpe, at Ordet er Midtpunktet i og Rettesnoren
for al Gudstjeneste Hans første Skrift om Gudstjenesten af 1523 slutter med følgende
Ord: »Summen heraf er den, at man bør gjøre alt, forat Ordet maa blive Liv og
Handling og ikke, som det hidtil (ved den katholfke Gudstjeneste) har været, bare
Skrammel og Rammel. Bedre at tilsidesaette alt end Ordet. Et er fornødent, nemlig
med Maria at sidde ved Jesu Fødder og høre hans Ord. Dette er den bedste Del.«
Gudstjenestens Hovedopgave er saaledes at føre Ordet ind i Menneskenes Hjerter.
Det er klart, at man ikke faar lægge den ideale Maalestok paa den af Luther
givne Gudstjenesteordning Luther ansaa Gudstjenesten som en Ordets Skole for
det kristelige Folk. Men Guds Ord fordrer, at Gudstjenesten bliver renset fra alt
uevangelisk Væsen Og uevangelisk er den pavelige Grundsætning at Gudstjenesten
er en god Gjerning hvorpaa Liv og Salighed beror· »Derved, at man har øvet
en saadan Gudstjeneste som en god Gjerning gjennem hvilken man forhverver sig
Naade og Salighed, har man undergravet Troen« siger Luther. Derfor Korsangene
som Menigheden stiltiende hører paa, derfor det latinske Sprog ved Gudstjenesten-
som Folket ikke forstaar, derfor fremforalt Messeofferet i Nadveren· Nu gjælder deti
Stedet for denne Gjerningstjeneste at sætte det guddommelige Ord paa Modersmaalet
og give Udtryk for Menighedens Tro. At Luther igjen knyttede dette nye til
den arvede Grundvold, beroede ikke blot derpaa, at han selv kjendte sig dragen til
det historisk givne, men havde særlig sin Grund i, at han troede at burde tage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
