Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - De indre Forholde - Kirkeforfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkcf·orfatning-. 567
retslig Magt. Dens Opgave skal være at hjælpe Kirken til Udfoldelse af sin
aandelige Magt. »Men fornemmelig skal Kongerx og Fyrster, som Kirkens ypperste
Lernmer, hjælpe og se til, at allehaande Vildfarelser bliver holdt borte, og Sam-
vittighederne ret underviste, ligesom jo Gud særlig formaaer Kongerne og Fyrsterne
til saadan Tjeneste.« ,,Thi dette skal først og fremst ligge Konger og Fyrster paa
Hjerte, at de med Flid fremmer Guds Ære-’ Landsherren skal »som Kirkens
ypperste Lem« stille ogsaa sin verdslige Magt i Kirkens Tjeneste. Dette skal dog
ingenlunde ske ved at styre Kirken, men derved, at han bruger sin verdslige Magt
saaledes, at den rette Lære bliver beskyttet, og »saadant grueligt Afguderi tilligemed
utallige andre Laster,« ikke bliver holdt oppe. Hvad der saaledes tilkommer Lands-
herren er den Politimagt, der bestaar i at forsvare den rette Lære og føre Tilsyn
med dens Forkyndelse. Derfor tilhører den retslige Tvangsmagt, som findes virksom
inden Kirken aldeles ikke denne, men er verdslig Magt. »Den er i og for sig
ikke Kirkemagt,« siger Sol)m, ,,men kun en Magt, der baner Veien for Kirken, og
dog en Magt, som, fordi Grænseskjellet mellem Tilsyn og Styrelse er saa smalt,
hvert Øieblik er istand til at forvandle sig til Styremagt.« »Ogsaa den protestantiske
Kirke er efter den reformatoriske Anskuelse, ideelt seet, en Organisation, der styrer
sig selv gjennemBiskoper (d. e. Sogneprester) eller i Nødsfald gjennem Menigheden.
Kun at det Middel, hvortil den i denne sin Styrelse er henvist, ene og alene er
Guds Ord uden udvortes Magt."
Derved at enkelte Fyrster ansaa det som sin Pligt at tage Parti for den
lutherske Kirkeforbedring samt beslytte og fremme den inden sit Omraade, kom den
høieste Kirkemagt i deres Hænder J Førstningen udøvede de den som en Tjeneste
for Reformationens Sag. Senere blev det Regel, at den øverste Superintendent
eller Viskop alene i Forbindelse med en særskilt underordnet kirkelig Myndighed,
nemlig de saakaldte Konsistorier, skulde have Kirkestyrelsen. Denne statskirkelige
Konsistorialforfatning har man betegnet som en Nødhjælp Man lod den
imidlertid bestaa og begyndte snart med forskjellige Grunde at forsvare dens Gyl-
dighed. Paa denne Maade fremkom tre lutherske Forfatningsformer, nemlig
Episkopal-, Territorial- og Kollegialsystemet. I disse afspeiler sig
Ortodoksiens, Pietismens og Rationalismens Skiftninger i Opfatningen
af Menighedsordningen. Systemets Veksling giver tillige et Jndblik i de svage
Punkter, som er uadskillige fra dem alle tre, samt den ulige Statslcere, som herskede
før og efter Ludvig X1V.’s Tidsalder med dens uindskrænkede Fyrstemagt. Episko-
palsystemets Grundtanke er, at Biskopsmagt og Statsmagt er to Ting. Men
de kan være forenede i den verdslige Øvrigheds Person, der som Haandhæver af
Loven er et kjært Lem af Kirken. Som denne Forfatningsforms Mester nævnes
Benedikt Carpzow, der døde 1666· Territorialsystemet bestaar deri, at
den verdslige Øvrighed som saadan indehaver al Magt inden sit Omraade eller
Territoriumz den indehar saaledes ogsaa Kirkemagten, især da denne kun er
et af Religionens Udenværker. Dette System er især fremstillet af Christian
Thomasius, som døde 1728. Kollegialsystemet vil, i Lighed med Episkopal-
systemet, have det religiøse Livs og Samfunds Selvstændighed erkjendt i Modsætning
til det borgerlige. Men Kollegialsystemet opfatter Kirken som et Selskab, et
Kollegium, som frit kan overlade Kirkemagten til hvem, det vil og som nu
stiltiende tænkes at have overgivet den i den borgerlige Øvrigheds Haand. Denne
Forfatningsform tilskrives Pfaff i Tiibingenz han døde 1760. Jmellem de for-
skjellige Landes Kirker er symbolske Bøger det eneste Sambaand; fælles almindelige
Kirkemøder holdes ikke. Den nordamerikanske Kirke styres af Provincial-
synoder, som atter har et Sambaand i sin Virksomhed gjennem Generalsynoder.
De mange Forskjelligheder grunder sig især derpaa, at man mer eller mindre har
beholdt Dele af Kirkens Forfatning i Middelalderen. Den lutherske Kirkeordning
staar i mange Henseender under den katholske og den reformerte og giver Indtryk af
noget ufærdigt, trods sine Fortrin. Dens Forbindelse med Staten, saaledes som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
