Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - De indre Forholde - Prædiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
570 Reforntations:idcn.
og Høihed, som man ikke havde kjendt siden Oldkirkens bedste Dage, og den vendte
sig til Folket med en Varme og Fattelighed, som fortjener alle Tiders Beundring-
Ved Siden af alt, hvad Luther har udretter for Gjennemforelsen af sit store Værk
ved sine Skrifter og ved sin personlige Fremtræden, maa hans Veltalenhed erkjendes
som et af de vigtigste Vaaben, hvormed han tilkjæmpede sig Seiren Man kan
derfor ogsaa fortrinsvis kalde den en hervisk Veltalenhed, ikke alene fordi den svarer
til Heltemodet som gløder deri, men fordi den endnu den Dag idag staar med
draget Sværd paa den evangeliske Kirkes Grund, og kjæmper for Sandheden i den
rensede Lære Det vilde have sin store Interesse at undersøge, hvorledes Luther
blev den største Taler, den evangeliske Kirke har eiet; der fpores en Udvikling hos
ham i denne som i andre Henseender. Her maa vi dog nøies med at pege paa, at
det var hans Geni, som har banet sig Vei og traf derette Spor uden foreskrevne
Regler· Det, som gjorde ham til den store-, banebrydende Mester, var en sikker
Følelse af det, som Folket trængte til, og en vidunderlig Evne til at sige det
saaledes, at alle forstod det og blev grebne. Dog kom ogsaa Studiet ham til
Hjælp, Studiet af Skristcn, Studiet af Menneskehjertet samt Folkets Liv, Forholde,
Udtryksmaade og-Tankegang, og endelig Studiet af Kirkns store Prædikanter
Augustin, Vernhard, Tauler, Johan Wefel o. fl. Det, som karakteriserer
hans Prædikener, er den frie, enkle, anskuelige, gjennemtrængende, hjertelige Frem-
stilling, der er beregnet paa den almindelige Mands Fatteevne samt er fri sor alle
lærde og rethoriske Kunstgreb Den udmærker sig ved Klarhed og Tvanglgshed; den
er snart som en rolig, henglidende Bæk, snart som en rivende Vjergftrøm, der
udgyder sig i Følelsens dybe Grunde og bemægtiger sig, hvad den naar. Alle
Veltalenhedens ægte Billeder staar til dens Tjeneste; den er naiv, yndig, "djærv
og mægtig; den skrider frem i fordringslos Ydmyghed og heroisk Høihed. Luther
kjender intet Hensyn; han farer lige ud med sin Mening; han havde Mod til at
stole paa sin af Gud opfyldte Aand. Hans Tale var en tro Gjenspeiling af
Gemyttet, som fremkaldte den, en Frembringelse af en poetisk Personlighed, og af
en kraftig Sjæls Trang, der vil meddele, hvad den selv følte i sit indre Livs
Helligdom, for derved at tilfredsstille Andres Trang, hos hvem den forudfatte eller
vilde fremkalde en lignende Stræben og Hengivelse for detHellige. Hans Prtrdikener
slutter sig nøie til Teksten· Sjelden drager han en almindelig Tanke ud af denne,
men tager vanlig dens enkelte Punkter, hvis Enhed han anser ligge i Troen og
Kjærligheden Den Opbyggelse, som han søger at give, har ikke til Hensigt at røre
Følelsen eller øve nogen stærkere Indvirkning paa Viljen, men at opnaa det Maal,
som Guds Aand idethele sigter paa, nemlig Lærdom, Overbevisning Omvendelse og
Tugt (2. Tim. Z, 16). Af alle sine Prædikener satte han selv shoiest sin »Kirke-
postil—le«, som han allerede havde begyndt at udarbeide paa Nartburg 1521·
Af Luther har vi intet Værk, der udtaler sig udførligt om Reglerne for Prædikekunsten;
men hist og her i hans Skrifter forekommer saamange Vink, Anvisninger, Opmuntringer
og Advarsler mod den feilagtige Prædikemaade, at allerede Conrad Porta i det
sekstende Aarhundrede har samlet af hans Skrifter den hist og her adspredte Skat
til et Hele. Blandt Datidens Mænd, der har skrevet om dette Emne, maa nævnes
Hyperius, der skjelner mellem Prædikener, som tilsigtet Lærdom, Overbevisning,
Omvendelse, Tugt og Trøst Melanchton giver blot korte Anvisninger, theologiske
Opbyggelsesskrifter paa det latinske Sprog og videnskabelige Motiver for»Præ-
dikenens Ordning: han har uden al Tvil især bidraget til at give Prædikenen
en mere regelmæssig Kunstform, som den ikke havde i den første Del af Reforma-
tionstiden; men at give et Forbillede for en Prædiken var ikke hans Opgave. J
Melanchtons Aand har ogsaa Nicolaus Hemming i sit Arbeide »Pastoren«
fremstillet det geistlige Embede Til Luther sluttede sig igjen Hieronymus
Weller i sit Skrift »Om Maaden at prædike« (1562). Han skjelner mellem
Jndledningen, Tekftens Oplæsning, Emnet, bekræftende Bevis for samme, Gjen-
drivelsen af modsatte Anskuelser samt Afslutningen. Efter Luthers Mønster og paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
