Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - De indre Forholde - Prædiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prædiken» 57 l
hans Opfordring udarbeidede Anton Corvinus to Postiller, der blev Ukeget
benyttede. Der haves ogsaa Prædikensamlinger af den ukunstlede Joh an Math esius,
den barnefromme Veit Dietrich, den kraftfulde Johannes Brenz og dsen
nokterne Lucas Osiander. Wittenbergs Prest Johannes Bugenhagen var
ogsaa bekjendt for en bred, saftig Veltalenhed. At PresteMe skulde betlene sig af
saadanne Arbeider, var ikke blot et Ønske af Reformatoreme, Men det blev, t
Saksen idetmindste, ligefrem befalet, at de mindre dygtige Prester skulde anskaffe
sig de Wittenbergske Postiller. Saaledes kunde det ikke være andet, end at
Prædikenen, der agtedes høit as Menigheden og saa eftertrykkelig mdsk1cerpedes af
de geistlige Over- . - .- —— - — — « s— - ·-
herrer, antog en ·
frugtbar og paa
den daværende
Trang beregnet
Skikkelse. Ser vi
nu paa, hvad og
hvorledes man
prædikede i Refor-
mationens Tidsal-
der, saa laa det i
Sagens Natur, at
det Dogmatiske
maatte være det
fremherskendez thi
Prædikenen var det
fornemste Middel
til at give Folket
Interesse for det
hellige Anliggende-
som fyldte de ta-
lendes Bryst samt
til at belære det
af Skriften om
Grundene til, at
man havde afskaffet
de forvanskede Dog-
mer og de Skikke,
som hvilte paa
disse. Derfor lærte
man om Forskjellen
paa Pavedommet
og Evangeliet, om
Aflæggelse af Mun-
kehætten og Kloster-
reglernes Ophør, om Helgendyrkelsens Afskafselse, om Valfarter, Faste og fremforalt
om Afladens Ugyldighed og den rette Høitideligholdelse af den hellige Nadvere;
derfor drev man ivrig paa Artikelen om Retfærdiggjørelsen af Troen og
om Guds Naade i Kristus som Fundament for den evangeliske Kirke og
indfkjærpede den atter og atter i Modsætning til Fyldestajørelsen ved menneskelige
Fortjenester for ret at gjøre Gjerningernes Hellighed tilskamme. Men da Luther
selv af Skriften godtgjør baade Grund og Aarsag til, at en kristelig Menighed har
Ret og Magt til at bedømme enhver Lære, saa lod han sig ikke nøie med bare at
udlægge de sædvanlige Epistler og Evangelier; baade han og adskillige af hans
Medarbeidere prædikede over bibelske Bøger i sin Sammenhæng for ret at drage
nys-, » «——.-«-. ,:«.-ss:.
« «
- AJJJZW
«
w .
AM«
»- - Z«ks—0
»»«
.xs;,-;Z- · .
— - ,-,s««»-
-«««,"»-"
-
-,-,-««"·–wm
Alf-» - » ,,,«!
.. -»,s77"7’"’
-f,x- « ffJ «
i
Tro Gjengivelse af et samtidigt Billede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
