Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - De indre Forholde - Det religiøse og sædelige Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det religiøse og sædelige Liv. 581
Det religiøse og sædelige Liv.
YNvaangeliets uforfalskede Prædiken ved Reformatorerne greb mægtig ind i
s..« alle Forholde og fremkaldte hos alvorlige og oprigtige et rigt og fagert
» Kristenliv i Troen paa den frie, uforskyldte Naade, i Bønnen, i Selv-
NLO fornægtelse og Kristi Cfterfølgelse. Det var Luthers Hensigt at ramme
Gjerningshelligheden i dens Rod uden derfor at gjøre de Kristne lade. Han skrev
allerede i sine Thefer, at den Troendes hele Liv maa være en fortsat Bod, formaner
paa det mest indtrængende til en flittig Bøn og Læsning af Guds Ord og indskjcerper
kraftig, at Troen er død, hvis den ikke bærer gode Gjerningers Frugter. Ja han
forsvarede endog Faften, idet han anerkjendte dens Værd som en frivillig Selvtugt.
Men da det ikke kommer saa meget an paa den ydre Handling som Sindelagetz
anbefaler han først og fremst, at de Kristne bærer taalmodig og med et kristeligt
Sind, hvad Gud lægger paa dem af Kors og Lidelser. De fromme Gjerninger,
der før Reformationen særlig gjaldt som fortjenstlige, blev nu sjeldnerez thi den
kristelige Aand har ikke at vise sin Kraft i overordentlige Ydelfer, men i den stille,
tro Opfyldelse af det jordiske Kald,
som Gud har givet en. Dog er Refor-
mationstiden ikke fattig paa Stiftelser
til Fremme af Undervisning og Barm-
hjertighedsformaal. Jsærdeleshed mang-
lede der ikke personlig opofrende
Barmhjertighed-; fornemmelig er det
ædle Kvinder, som her har udmærket
sig mest. Katharina Zell, der i
Strassburg ,,gudfrygtig, kundskabsrig og
modig som en Helt« i Ord og Skrift
optraadte ved sin Mands Side som
Vidne for den evangeliske Sandhed,
viste sig ikke mindre virksom, naar det
gjaldt Kjærlighedstjenester mod Fattige,
Syge og Forfulgte. Jomfru Marga-
retha Blarer, der i Aandsdannelse
ikke stod tilbage for sin Broder Ambro- »
sius, Reformatoren i Koiistanz, tjente Ukartisl Luther-
ogsaa de Fattige paa en ligesaa beskeden
som opofrende Maade. Hun tog sig af fattige Børn og underviste dem i Kristendom,
Læsning og Arbeide; hun dannede ogsaa en Forening for Fattig- og Sygepleie.
Hun faldt i Kampen for de Elendigez thi medens hun pleiede pestsyge, blev hun
selv angreben og døde af Sygdommen; af dem, som kjendte hende, er hun bleven
kaldt en »Perle« blandt Jomfruerne· Og der var en lang og lysende Række af
gifte og ugifte Kvinder, som gik i disses Spor. Men særlig øvede Reformationens
Grundsætninger sin omdannende Indflydelse i Hjemmet og Familien, hvor
enhver Kristen fremfor alt skal tjene Gud. »En Husfader,« siger Luther, »som
regjerek sit Hus i Gudsfrygt, vptugter sine Børn og Tjenere til Gudsfrygt og
Erkjendelse, til Tiigt og 2Erbarhed, han er i en salig og hellig Stand. Derfor bør
en Hustru, der passer sine Børn ved at give dem Mad og Drikke samt steller og
vafker dem, ikke spørge efter nogen helligere, saligere Stand. Og naar Tjener og
Pige i et Hus gjør, hvad deres Herskab byder dem, faa tjener de Gud; og saafremt
de tror paa Kristus, er det Gud langt velbehageligere, naar de feier Stuerne eller
pudser Sko, end alle Munkenes Bønner, Faster, Mesfer og alt, hvad de ellers anfer
som gudelige Tjenester.« Det evangeliske Familieliv begyndte at blomstre herlig
efter Middelalderens trange og haarde Dage; særlig blev de mange mønstervcerdige
Prestehjem, hvor Mand, Hustru, Børn og Tjenere boede sammen i Gudsfrygt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
