Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - De indre Forholde - Det religiøse og sædelige Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
582 Reformationstiden.
og trofast Kjærlighed, til Arnesteder, hvorfra Kristenliv og Dannelse strømmede ud
til Folket, og disse Hjem blev Forbilleder for utallige andre i samme Aand. Det
kristelige Ægteskab, der tidligere havde været foragtet som uforenligt med den
saakaldte høiere Sædelighed, Pavekirken roste sig af, blev nu anseet for en Guds
Jndstiftelse, og den evangeliske Kristenhed nød med hjertelig Glæde og Tak til Gud
det ægteskabelige Livs Velsignelser. Den store Reformator selv fandt under sit Livs
haarde Kampe næst Opbyggelsen ved Guds Ord den bedste Vederkvcegelse i sin
Families Kreds hos en »from Hustru, fromme Børn og fromme Tjenere.« »Der
gives intet lifligere og lykkeligere Slægtskab, Samfund eller Selskab end et godt
Ægteskab.« Luther anvendte paa sig det salomonske Ordsprog om den Mand, hvem
en dydfuld Kvinde er skjænket, ædlere end de kosteligste Perler, og i sin Bibel
skrev han i Randen til dette Ord: »Jntet i Verden er lifligere end LEgtelykke for
dem, som kan faa den.« — Den tyske Reformator besad derhos et Hjerte fuldt as
Kjærlighed til sit Folk, og han søger altid at vække Fædrelandskjærligheden tillive.
Derfor fik Borger- og Fædrelandssindet en kraftig Spore ved Reformationen.
— Desvcerre svarede ikke overalt Livets Virkelighed til den ved Kirkefornyelsen vakte
sædelige Anskuelse, og det kunde neppe være
anderledes. Thidet var tildels en vanskelig
Slægt, som Resormationen havde at gjøre
med. Jkke alene Folkets store Masse var
nedsunket i Raahed, men ogsaa blandt de
høiere Stænder herskede Drukkenskaben paa
en skrækkelig Maade. »Vi Tyskere,« sagde
Melanchton engang, ,,drikker os fattige,
drikker os syge, drikker os ind i Helvede-«
Vistnok virkede Evangeliet Bod ogsaa der,
hvor den naturlige Vildhed og Tøilesløshed
havde naaet sit Høidepunkt, og herlige Eks-
empler kan anføres til Bevis herfor; men i
Almindelighed havde Reformatorerne rigelig
Anledning til at klage over de sædelige Til-
stande ogsaa der, hvor Evangelier havde faaet
Mig-«- Jndgang Luther ytrer sig i Aaret 1543
i saaledes angaaende Wittenberg: »Om
Katharina TUEHEU den halve Stad var hensalden tilÆgteskabs-
brud, Aager, Tyveri og Bedrag, var der
dog ingen, som vilde dømme det; alle ler næsten ad Ugudeligheden eller giver endog
sit Bifald dertil og handler selv med.« Gjentagende Gange udtalte han som sin
Hensigt at forlade Wittenberg, ja udførte den ogsaa Sommeren 1545. Han skrev
til sin Hustru: »Bort fra dette Sodomal« Først paa Kursyrstens Bøn, og da
Udsendinge fra Høiskolen havde forsikret ham om, at dette Uvæsen skulde have en
Ende, lod han sig bevæge til at komme hjem igjen. Det Opsving, som under de
første Aartier as Reformationen viste sig i hele Nationen, har aabenbart begyndt at
gaa tilbage, endnu medens Luther levede. Men denne har vel ogsaa i sin Alderdom
sældt»33’ en skarpere Dom, da han maatte se, at Frugten af hans lange, opofrende
Arbeide for hans Folks Aandsliv ikke vilde modnes saaledes, som han havde haabet.
Visselig var Elendigheden langt større før Resormationen end efter. Men endnu
fordunkledes Folkets sædelige Liv, trods mange lysende Eksempler, i lang Tid af
mørke Skygger; en af de værste var den Overtro, som saa hæslig traadte for
Dagen i de skrækkelige Hekseforfølgelser, og mod disse havde den protestantiske
Geistlighed ligesaa lidt som den katholske Indsigt og Kraft til at værge sig. Det
laa vistnok i den reformatoriske Bevægelses Natur, at de sædelige Virkninger af den
evangeliske Virksomhed blot lidt efter lidt kunde aabenbare sig. Thi dels udfolder
det sædelige Liv sig indenfra, dels varer det en Tid hos ethvert Menneske, før det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
