Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Reformationstiden - Den lutherske Kirkes Grundlæggelse - De indre Forholde - Det religiøse og sædelige Liv - Den reformerte Kirke - Zwingli og Medarbeidere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Zwingli og Medarbeidere. 583
gjør sig gjældende; det er desuden heller ikke saa let at iagttage fom et udvortes
Forhold, der er fremtvunget ved Faste og Love. Der traadte dog klart for Dagen
flere høist velsignelsesrige Virkninger af Reformationen paa det almindelige Livs
Omraade· Afskaffelfen af de talrige overflødige Festdage samt Ophævelsen af
Klostrene og de trykkende kirkelige Afgifter fremmede Fliden og bidrog betydelig
til at forøge Erhvervsvirksomheden. Jkke blot i Tyskland, men ogsaai
Frankrige og Jtalien var Jndustrien i Protestanternes Hænder, og de to
sidstncevnte Lande tilføiede sig selv ubodelig Skade, da de med Protestanterne forjagede
sine dygtigste Arbeidere. Jkke mindre aabenbar var den velgjørende Virkning af
Kirkefornyelsen i den nye Ordning af Fattigvæsenet, som kom istand i de prote-
stantiske Landskaber. Luther fordrede med Eftertryk, at man skulde oprette en
,·,almindelig Kasse««, og Visitatorerne i Aaret 1528 gjorde Begyndelsen til at forsørge
de fattige Børn paa Statens Vegne. Vore Dages ordnede Fattigpleie er en Frugt
af Reformation-en At Kirkefornyelsen var epokegjørende for Vid enskaben, navnlig
for Sprogstudiet, Filosofien, Historien og fremforalt Naturvidenskaben og Lægekunsten
kan her blot i forbigaaende anføres; tidligere er paavist, hvorledes der med Reforma-
tionen begyndte en ny Tid baade for det høiere og lavere Skolevæsen·
Den reformerte kirke.
Buiingli og Medarbridere
amtidig med den tyske Reformation og uafhængig af Luther begyndtei
« Schweitz en lignende Bevægelse, der førte til Stiftelsen af den resor-
merte Kirke. Den Mand, som sremkaldte Kirkefornyelsen i nysnævnte
» .—- Land, var Ulrich Zwingli, der blev født 1ste Januar 1484 i Landsbyen
Wildhaus i det nuværende St. Gallen. Han var Søn af en Amtmand, gik paa
Skole i Basel og Bern samt studerede ved Universitetet i Wien og viede sig derpaa
til den geistlige Stand. Aar 1506 blev han Prest i Glarus. Ved ivrigt Studium
i den hellige Skrift og Kirkefædrene kom han til den Overbevisning, at mange af
den katholske Kirkes Lærdomme og Skikke ikke stemte overens med Bibelen. Hans
humanistisk dannede Karakter var fjern fra al Overtro. Derfor optraadte han
kraftig mod Helgentilbedelsen i Einsiedeln, hvor han 1515 var bleven Prest.
Paa dette Sted fandtes et Mariabillede, der besøgtes af mange Pilegrime, da man
troede, at det gjorde Undere. Over Døren til Abbediet stod: »Her er fuld Aflad
for Syndens Skyld og Straf.« Zwingli prædikede uden Frygt, at Syndernes
Forladelse fik man ikke hos Jomfru Maria, men hos Jesus Kristus. Snart skulde
hans Virkekreds blive større; thi 1519 blev han Prest i Ziirich. Her prædikede
han Evangelier og vandt derved mange Hjerter. Paa hin Tid var der i Schweitz
en Franciskanermunk ved Navn Bernhard Samson, der lig Tetzel solgte Aflad
for Penge. Til denne Mand strømmede mange Mennesker for at kjøbe Brev paa
den evige Salighed. Prisen var meget rimelig; thi en Krigsmand kjøbte Aflad for
sig og sine Forfædre samt 500 Soldater og betalte derfor bare en abildgraa Hest.
Zwingli optraadte saa kraftig mod dette Uvæsen, at Afladshandelen i Schweitz blev
knækket. Ved sin Optræden vandt den nidkjære Prest talrige Venner; men han fik
ogsaa mange Fiender. Raadet i Ziirich, der yndede hans Lære, befalede, at alle
Prester i Kantonen herefter alene skulde prædike, hvad de kunde bevise af den hellige
Skrift. Herimod ivrede Munkene alt, hvad de formaaede, men desuagtet fandt den
nye Lære Indgang baade-i By og paa Land. Efter flere Ordfkiftninger med
Modstanderne blev en ny Kirkeordning indført og Gudstjenesten reformeret fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
