Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Rettroenhedens Tid - Den lutherske Kirke - De kirkelige Forholde i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De kirkelige Forholde i Norge. 625
tilstaa. De blev nu straffede med Landsforvisning Samtidig blev der udstedt· et
nyt Kongebrev, som bød, at enhver, der blev overbevist om Papisme, skulde miste
sin Odel og Arv samt jages ud af Landet. Men desuagtet lykkedes det fremdeles
hemmelige Jesuiter at snige sig ind og drive sit Spil. En Skræddersvend ved
Navn Laurits Nilsson Malmø drog om langs Kysten og i Bygderne og gav
sig ud for at være Prest· Det er mærkeligt, at han spilte sin Rolle saa godt, at
flere Prester blev narrede og lod ham baade prædike og udføre ministerielle Handlinger.
Endelig blev han ført for Oslo Domkapitel og overbevist om sin Brøde For at have
forgrebet sig paa Sakramentet uden at være »rettelig kaldet« blev han 1620 indstillet
til Dødsstraf samt overleveret til den verdslige Øvrighed og rimeligvis ogsaa henrettet.
J 1624 blev der ved et tredie og strængere Kongebrev sat en Stopper for Jesuiternes
Grævlingearbeide; dette Edikt bestemte Livsstraf for Jesuiter og papiftiske Munke,
som viste sig her. Dermed var nævnte Bevægelse lammet· Lidt senere fremkaldte
Lektor ved Latinskolen i Christiania Nils Svendsen Chronich en stærk Bevægelse
af sværmerisk Art ved sine vold-
somme Udfald i Prædikener,
Sange og Skrifter mod den
ortodokse Kristendom. Han mi-
stede sit Embede og forlod Landet
og Sværmeriet lagde sig efter-
haanden. J Trondhjems Stift
voldte Svensken A n d e r s
Kempe (f. 1622 s 1688)
nogle Aartier senere adskillig
Røre. Han var en Aands-
beslægtet af nysnævnte og blev
i 1674 landssorvist· — Det kirke-
lige Oplysningsarbeide skred
betydelig frem i denne Tid.
Latinskolerne bedredes, Presterne
blev tilholdte at studere en Tid
ved et Universitet og underkaste
sig Eksamen, før de blev ansatte,
og den saakaldte Bispeeksamen
for Presterne blev indført Ad-
skillige af Bisperne og enkelte
Prester i denne Tid stod i Ry
for theologisk og historisk Lær- petter Das5.
dom. De dygtigste Bisper i
denne Tid var Anders Foss (s 1607), Pontoppidan den Ældre (s 1678),
Nils Clausen Sinning (s 1617) og fremfor alle Nils Randulf (f- 1711).
Som dygtige og varmhjertede Prædikanter kan nævnes Sogneprest Ped er Broch
·(—s 1632), Biskop Marcus Humble (-s— 1661), Mag. Edvard Edvardsen
(f. 1630 s 1695) og Sogneprest Ambrofius Hardenbech (s 1683). De fleste
Prædikener var lange, tørre og lærde og lidet skikkede til at vække og nære et
kristeligt Liv. Undtagelser danner dog de foran nævnte. Geistligheden stod noksaa
lavt, og kirkelige Skandaler var desværre ikke sjeldne. Livet i Menighederne var
idethele raat og ubrudt trods den dybe Respekt for Guds Ord. Heksevæsen og
f Overtro florerede her som i mange Lande i denne Tid. Et dygtigt Arbeide for
kristelig Folkeoplysning udfoldede førnævnte Anders Foss samt Biskoperne
«Thomas Wegener Sk 1654), Ludvig Munthe (f- 1649) og Grik Pontop-
pidan den Ældre De tre sidste samt Presterne Christen Steffensen Bang
(f, 1580 s 1678) og Knud Sevaldsen Bang (f. 1633 s- 1694) har gjort sig
bekjendte ved udgivne Forklaringer over Luthers lille Kathekismus.
Jlluftreret Kirkehiftorie. 40
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
