Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Rettroenhedens Tid - Den lutherske Kirke - De kirkelige Forholde i Norge - Lidt om Kirkelivet i Sverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
626 Rettroenhedens Tid-
Ved Begyndelsen af dette Tidsrum fik vort Land en norsk Kirkeordinants,
der var en Omarbeidelse af den Danske, foretagen af norfkeBisper paa Mødet i
Bergen 1604· Baade forskjellige særskilte Forordninger og Christian V.s Norske
Lov (1687) søgte at ramme Kirkens Tarv. Det omtalte danske Kirkeritual og
Alterbog fastsatte Kirke-
fkikkene og Gudstjenesten ogsaa
for Norge. Kirkefangen vaag-
nede til Liv ved Dorothea
Engelbrecktsdatter (f.
1634 s 1716), Samuel
Olsen Bruun og især ved
den mærkelige, begavede og
folkelige Nordlandsprest Pet-
ter Dass (f. 1647s1708).
Han virkede utrcettelig for at
»Helgeland maatte blive et
helligt Land for Gud.« Af
disse nævnte tre har vi
vakre Salmer i vor Kirke-
bog· Til Rettroenhedens
Tid hører ogsaa efter fin
hele Aandsretning den fromme
og nidkjaere Prest iVaagen
i Nordland Hans Cgede
(f. 1686 s 1758), der dreven
af Kristi Kjærlighed sammen
med sin fortræffelige Hustru
Gjertrud Rafk (s1735)
drog ud til Grvnland som
Misfionær og her virkede
til stor Velsignelse, saa han
med Rette har faaet Has-
dersnavnet »Grønlænderncs
Apoftel«. Hans hele Liv
var Virkeliggjørelsen af Valg-
sproget: »Jeg har intet saa kjært, at jeg jo gjerne vil opofre det for Kristi JEres
og Læres Skyld.« Paa Jsland viste den rigtbegavede Prest Hallgrim
Pjeturson (f. 1614 s 1674) sig som en Salmedigter af høi Rang Biskop
John Torkelsson Vidalin (f. 1666 j- 1720) var enestaaende dygtig som
Prædikant, Hans islandfke Huspostil er et Mestervcerk Forresten havde Jsland
flere dygtige Mænd i dennne Tid, og Aandslivet og Kirkelivet stod forholdsvis høit
Lidt om Kirkelivet i Sverige
edsUpsala Mødes Beslutninger var Pavekirkens Erobringssorsvg paa den
Til svenske Kirke seierrigt slaaede tilbage. Kong Sigismunds Arbeide for
Fis Papismen mislykkedes ogsaa ganske. Paa Rigsdagen i Stockholm 1599
———-.·-— opsagde Stænderne ham Tro og Lydighed. Under Karl 1X.s kraftige
Styrelse truede en ny Fare fra Calvinismen. Kongen udgav flere Skrifter som
pegede i den Retning; men han fik en skarp og uforfcerdet Modstander i den udmærkede «
Erkebiskop Olaus Martini (—s 1609). Karls Forsøg paa at forene den svenske
Kirke med den reformerte mislykkedes helt. Ved et offentligt Ordskifte i Upsala
1608 mellem Calvinisten Forbes og Olaus Martini m. fl. blev den førftncevnte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
