Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Rettroenhedens Tid - Den lutherske Kirke - De indre Forholde - Salmedigtning - Opdragelse og Skolevæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- Opdragelse og Skolevæsen. 635
Digter; han er mindre folkelig og trohjertet, men kraftigere end nævnte Mester.
Af hans Sange mærkes: ,,Jesu, du min Glæde« og ,,Herre, jeg har handlet ilde««.
—— Juristen Ernst Christof Homburg (f. 1615 s 1681) har digtet Salmerne:
»Jesus er mit Liv i Live« og ,,O seierrige Frelsermand«; af den fromme, prøvede
Korsdrager Michael Schirmer (f. 1606 ssom KonrektoriBerlin 1673) har viden
herlige Salme: ,,O Helligaand kom til os ned.« —— Den næste Kreds af aandelige
Digtere tager mere Høisangen end Salmerne til Forbillede. Sjælens aandelige
Brudestand er Hovedemnet. Følelse og Fantasi bliver fremherfkende og skeier allerede
undertiden ud til sygelig Følsomhed. Blandt disse mærkes Bagermester Michael
Franck (s 1667), der har forfattet: »Til Himmels for den Ærens Drot«. —-
Lægen Johan Scheffler (Angelus Selesius, født 1624 s 1677) er dog denne
Retnings betydeligste Digter, der før sin Overgang til Katholicismen forsattede mangen
vidunderlig deilig aandelig Sang. Af disse fremhæves: ,,Jesu, kom dog selv til mig«,
»Bort Verden af mit Sind og Øie«, »Allevegne, hvor jeg vanker«, »Kom Hellig-
aand, kom hjertemild«. — Fremragende er ogsaa Ludiimilla Elisabeth,
Grevinde af Schwarzburg-Rudolstadt, med 206 deilige Jesusfalmer. Hun
blev født 1640 og døde 1672 og prises med Rette for Lærdom og Gudsfrygt
Blandt hendes Salmer maa især fremhæves: ,,Jesum, Jesum, Jesum sigter« og
,,Sørg, o kjære Fader, du«. —— Den fromme Grevinde LCmilie Juliane (f. 1637
s 1706) har digtet 587 Salmer og deriblandt den bekjendte: »Hvo ved, hvor nær
mig er min Ende««. Foruden disse havde den lutherske Kirke en lang Række
Salmedigtere, som vi her ikke har Anledning til at omtale. Af danske mærkes:
Hans Christensøn Sthen(f.1540 s1610), Anders Arreboe (i.1587
-s 1637) og fremfor alle Thomas Kingo (f. 1634 f 1703). Blandt de svenske
vil vi blot nævne Jesper Svedberg (f.1653 s1735), Haqvin Spegel
(f. 1645 —s 1714) og Jsrael Kolmodin (f. 1643 f 1709). Af norske vil vi
minde om Dorothea Engelbrektsdatter (f.1634 s 1716) og Petter Dass
(f, 1647 s 1708). — Den reformerte Kirke havde ogsaa flere gode Salmedigtere i
denne Tid; men vi faar indskrænke os til at nævne Kurfyrstinde Louise Henriette
(f. 1627 f 1667). Hun var den store Kurfyrst Fredrik Wilhelm af Brandenburgs
fromme Gemalinde og er især bekjendt ved sin Salme: ,,Jesus er mit Haab, min
Trøst«. Den reformerte Kirkes største aandelige Digter var dog Joachim Neander.
Han blev født i Bremen 1640, var en Tid Rektor i Dtisseldorf og døde som Prest
i sin Fødeby 1680. Af ham har vi bl. a.: ,,Lover den Herre, den mægtige lKonge
med Ære«, »Kom, o kom, du Aand som giver-O ,,Store Profet med den himmelske
Lære« og ,,Jeg er rede til at bede«· — Mod Tidsrummets Slutning indtræder
forsaavidt en Ændring i den evangeliske Kirkemusik, som Melodien mere end for
træder i Forgrunden og det hele forener med den ældre Kirkemusiks sublime Storhed
en rigere Fylde af Bevægelighed og Velklang· Dette viser sig fremfor alt i Tone-
værker·ne af de tvende udmærkede og fromme Mestre, som den lutherske Kirke har
at opvise fra Begyndelsen af det attende Aarhundrede, nemlig Georg Fredrik
Handel (f.1684 f 1759) og Johan Sebastian Bach (f.1685 f 1750).
Førstnævntes ,,Oratorier«, fremfor alt hans »Messias«, og den seneres Passions-
musik og Orgelfuger hører baade til det skjønneste og vældigste, som menneskelig
Tonekunst nogensinde har frembragt.
Opdragelse og Skolevcesen
WAM første Halvdel af Rettroenhedens Tid udmærker sig ved et kraftigt
-I)« Arbeide for at fremme den kristelige Religionsundervisning. En Række
- - .t tyske Prester leverede tildels dygtige Forklaringer over Kathekismen, der
« kvar baade Presterne og Folket til stor Nytte. J Danmark og Norge
udmærkede Biskop H. P. Resen sig ogsaa paa dette Omraade; han gav mange
.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
