Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Rettroenhedens Tid - Den lutherske Kirke - De indre Forholde - Opdragelse og Skolevæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
636 Rettroenhedens Tid. ’
Jmpulser, som blev as stor Betydning. Hvert Stiit fik i Regelen sine Forklaringer,
og disse blev brugte af selve Ungdommen. Flere Biskoper og Prester holdt i denne
Tid saakaldte Kathekismusprædikener. De fleste af disse var efter Tidens Sædvane
altfor lærde og vidtløftige, men maa dog paa sin Vis have virket godt. Den Sædvane
om Lordagen at samle Ungdommen ,,til Kathekismus« har vistnok ogsaa baaret sine
Frugter. Disse Overhoringer var ialfald yndede blandt Folket. Al Undervisning
i Rettroenhedens Tid var udadvendt og mere eller mindre Pugværk« Tiden var
udvortes i mange Stykker, og den gamle papistiske Vildfarelse om Udenadlæsning som
en god Gjerning gik igjen. Selv de Børn, som bragte det videst og virkelig kunde
Kathekismustekster-
ne med Luthers
Forklaring udenad,
fkjønte visselig lidet
af, hvad de havde
lært. JNorge har
vi fra den første
Halvdel af det syt-
tende Aarhundrede
Biskop Nils Si-
m o n s e n G l o-
s t r u p s Visitats-
bøger, der er meget
interessante, da Bi-
skopen optegnede
for hvert Sogn,
hvordan Ungdom-
men stod med Hen-
syn til Kundskab
flere Aar efter hver-
andre. Overalt
kan man her mærke
Fremgang. Under
Trediveaarskrigen,
da man brændte
og ødelagde Lands-
byer i Tusindvis,
fik ogsaa Folkesko-
lerne et saadant
Knæk, at man om-
. - » trent maatte be-
·" · —- " gynde fra nyt af.
Ernst den Fromme. Den eneste Fyrste,
som under den fryg-
telige Krig udkastede Planen til en Ordning af sit hele Lands Skolevæsen, var
Hertug Ernst den Fromme af Gotha (f. 1601 s 1675). Han lyser rolig og
klar som en enlig Stjerne paa den mørke Himmel, og hans ,,Skolemethode« er
et mærkeligt Arbeide, som fortjener Beundring ved sine funde, praktiske Tanker;
men hans Arbeide for Ungdommens Undervisning paa Landet staar der dog kun
som et godt Barsel om en bedre Tid, der med Pietismen brød frem og bar
sine gode Frugter for Folkeskolen. Det lærde Skolevæsen laa ogsaa sørgelig nede
i denne Tid. Latinforgudelsen og Formdyrkelsen, som var begyndt i Slutningen af
forrige Periode, florerede fremdeles og satte sine dybe Mærker i Aandslivet· Mod
denne farlige Ensidighed optraadte i forskjellige Lande en Række Mænd, som viste
fra den aandelige Formalisme til den levende Natur. Deres Ord var vistnok altfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
