Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Pietismens Tid - Andre Kirkesamfund - Den reformerte Kirke - Den romerske og græske Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 6 8 Pietismens Tid.
byggere, Matroser, Forbrydere i Fængslerne, Syge i Hospitalerne og Tiggere for-
kyndte de Evangeliet J Modsætning til Herrnhuternes stille og sagtmodige Sjæle-
sorg lagde Methodisterne især an paa at ryste Synderne og male Helvedes Rædsler
for dem. De vilde fremkalde en Bodskamp hos Synderen, hvoraf den pludselige
Følelse af Naaden skulde fremgaa. Snart kunde Methodisterne bygge nogle Kapeller
og udvidede stadig sin Virksomhed Wesleys Ord: »Hele Verden er mit Sogne-
kald«, blev mer og mer til Sandhed. J alle Grevskaber i England, ja endog i
andre Lande og Verdensdele dukkede Methodisterne op, lig en geistlig Orden saavel-
i sine Former som paa Grund af sin fortræffelige Organisation Menighederne er
delt i smaa Klasser, hver paa tolv Personer. De har Møder hver Uge sammen
med sin Fører for at samtale om sin aandelige Tilstand og modtage Opmuntring
og Tadel Klasseforerne samles paa lignende Bis under en Geistlig. Foruden
Prædikanterne og Klasseforerne findes der ogsaa Formanere, som
holder Bønne- og Opbyggelsesmøder. Ved nævnte smaa Afdelinger lettes Kirke-
tugten og Sjælesorgen. Det høiere geistlige Tilsyn øves af Superintendenten,
der visiterer flittig. En Aarskonferens for hele Samfundet holdes i London.
Menighedsordningen er hierarkisk, og John Wesley var meget hoikirkelig Med
Hensyn til Læren slutter de sig i alle vigtige Punkter til Calvin· Karakteristisk
for dem er deres Opfatning af Gjensodelsen og den kristelige Fuldkom-
menhed. Bestræbelsen efter Livets Hellighed holdes i enhver Methodistmenighed
vaagen ved Jnddelingen i vakte, benaadede, oplyste og bodfærdige;
ved den sidste Klasse menes saadanne, som er faldne ud af Naaden. Ligesom
Pietisterne i Tyskland har de indlagt sig store Fortjenester af den indre og
ydre Mission, dannet Foreninger for Fangne, Syge o. s. v., oprettet Søndags-
skoler og grundlagt Missionsseminarier. Deres Hedningemission er en af de betyde-
ligste og især virksom i Amerika og Asien. Allerede paa Wesleys Tid
delte Samfundet sig i to Partier, det ene samlede sig om ham, og det andet om
Whitefield, en ivrig Tilhænger af Calvinismen med dens strænge Lære
om Udvcelgelsen Methodisterne danner en Frikirke og tæller i det hele
omkring 20 Millioner Tilhængere mest i England og Amerika. Ogsaa i
Tyskland og Norden har de vundet ikke liden Udbredelse. Den saakaldte
Frelsesarme, som i vor Tid nu og da tiltrækker sig Opmærksomheden, er udgaaet
fra Methodismen, stiftet ved en af dens Prester. Den reformerte Kirke i
de katholske Lande var ogsaa i denne Tid udsat for fvcere Forfølgelser. Jsær
Jesuiterne førte en sand Udryddelseskrig mod dem, og det lykkedes ogsaa enten helt
eller delvis at tilintetgjøre Protestantismen paa adskillige Steder. Men samtidig
stivnede den selv ind i døde Former til stor Skade for Livet.
Den romerske og græske Kirke-
- . -ortseet fra de tidligere omtalte katholske Mystikere i det syttende Aarhun-
,. drede fik Pavekirken ikke nogen Fornyelse, der svarede til den, som Ple-
tismen fremkaldte. Henimod Aarhundredets Slutning søgte Jnnocents
7-—–«- X1(1676—1689) at omsorme Geistlighedens Lære og Vandel, men i
ægte romersk Aand. Ja han havde endog Mod til i en Bulle at fordømme Presternes
og Jesuiternes slappe moralske Grundsætninger Omkring Aar 1700 gxorde man·et
Forsøg paa at gjenreise det gamle middelalderske Pavevælde med dets store verdslige
Magt og Indflydelse- Følgen af de overmodige Fordringer var en Række Stridigk
heder, der endte med Roms Nederlag. Den tyske Keiser lod sig ikke behandle somi
fordums Tid-, de gode gamle Tage var forbi, men man mærkede dog Aanden ·og
Arten hos St. Petri Efterfølger. Lærekampene fortsattes, men kuedes ved et paveligt
Magtsprog, som fordrede blind Lydighed mod hans Opfatning af Sagen. De mest
anseede romerske Theologer i Frankrige indankede sin Sag for et almindeligt Kirke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
