Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Pietismens Tid - Andre Kirkesamfund - Den romerske og græske Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den romerske og græske Kirke. 669
møde, men Paven satte til Gjengjæld de Gjenstridige i Ban, og den verdslige Magt
laante sin Medvirken til de Ulykkeliges Forfølgelse Ja Paven gik endog i 1752
saa vidt, at det bestemtes, at ingen Døende maatte faa Sakramentet uden at have
leveret Bevis for, at han vedtog Pavens Bud om ubetinget Lydighed mod hans
slappe og nbibelske Lære om Guds Naade. Endelig søgte et mildt Hyrdebrev (1756)
fra den nye Pave Benedikt at dæmpe Striden, men der blev ingen sand Fred-
da Modsætningerne stod lige uløste· Jesuiterne var overalt virksomme med Vold
og Rænker· De paadrog sig dog et almindeligt Had ved sin Magt, sin Herske- og
Havesyge, sine fordærvelige Grundsætninger, sine Kneb og Bedragerier og sin Ind-
blanding i Statsanliggender· Forfølgelsen mod Proteftanterne og Valdenserne ved-
varede, og denne Tid tæller ikke faa Martyrer· Den østerlandske Kirke i
Grækenland og Tyrkiet havde tunge Kaar under Osmanernes Herredømme
Kraftigere og rigere udviklede den sig i Rusland. Peter den store tilranede sig
dog al Magt ogsaa over Kirken og konstituerede 1721 den hellige dirigerende Synode,
til hvilken han overdrog den øverste Bestyrelse af de geistlige og kirkelige Anliggender
Jblandt de rusfiske Theologer indtager Prokopowicz (f 1736) en fremragende
Stilling. Hans dogmatiske Haandbog udmærker sig ved Lærdom, Klarhed i Frem-
stillingen og Maadeholdenhed i Dommen, uden at den opgiver nogetsomhelst af sin
Kirkes Lære. Efter Midten af Aarhundredet mærkes hos mange af den theologiske
Videnskabs Repræsentanter blandt den høiere Geistlighed en protestantisk Tilbøie-
lighed. De holdt vel fast ved den græske Kirkes Theologi, men omgik de senere
dogmatiste Udviklinger eller lagde liden Vægt paa dem. Dette mærkes i den for-
træffelige Kathekismus i den orthodoxe Lære, som den lærde Platon, Metropolit
af Moskwa, udgav nærmest til Brug for Storfyrst Paul, som han var Opdrager
for. Den udmærker sig ved en ædel og kraftig Fremstilling Endnu bestemtere
fremtræder den protestantiske Paavirkning i den dogmatiske Lærebog, som Theo-
phylaktus udgav 1773· Først i den nyere Tid er den fuldstændig bleven over-
vunden og trængt tilbage, uagtet der ogsaa nu af og til oversættes protestantiske
Arbeider over Troeslæren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
