Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den nyere Tid - Vort Aarhundrede - Den lutherske Kirke i Tyskland vaagner til nyt Liv - De kirkelige Forholde i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den lutherske Kirke i Tyskland vaagner til nyt Liv. 691
sionen faa har den i vort Aarhundrede vundet en stor Udbredelse. Hvad Francke, Zinzens-
dorf og Wesley havde begyndt, er med Velsignelse bleven fortsat. J næsten enhver evangelisk
Landskirke har der dannet sig Missionsselskaber, som uddanner Missionærer for Hedninge-
landene og underholder dem paa Skuepladsen for deres Virksomhed J Tyskland stiftedes
Missionsselskabet iVasel 1815, i Berlin 1824, Det rhinske i Elberfeld og Varmen 1828,
det nordtyske i Bremen 1836, Missionsselskabet i Leipzig 1832, det Gosznerske i Berlin 1836,
det hermansburgske i 1849 af den fromme og nidkjære Prest Ludvig Harms Alle
disse virker broderlig blandt Hedningerne i de forskjelligste Dele af Jorden. — De Hindringer
Missionærerne støder paa, er haarde at overvinde Hedenskabet med dets Usædelighed og
Overtro har slaaet dybe Rødder. Hedningerne har ogsaa under Folkenes Omgang allerede
lært at kjende Europæere, der paa en vis Maade er Menneskehedens Afskum. Ja, der
optræder ikke sjelden i de for Kristendommen allerede vundne hedningekristne Menigheder
saadanne Kristne der forstyrrer den unge Sæd, ikke at tale om de katholske Jesuit-Missios
nærer, som altid optræder fiendtlig mod de Evangeliske Alligevel er Resultatet af Misfions-
selskaberiies Arbeide storartet. —— Den indre Mission er i vor Tid bleven ikke blot
en kristelig Magt, men en Samfundsmagt. Den har paa en værdig Maade traadt istedenfor
den gamle Kirkes Ordensvæseii og handler efter Herrens Ord, som befaler os »at søge det Fortabte«.
Det Jndremissionsarbeide, som Francke og Wesley engang begyndte, er af vort Aarhundrede bleven
gjenoptaget med Glæde Bibelselskaberne har udfoldet en forbavsende Virksomhed Til
det Can steinske, som er forenet med Franckes Stiftelser, kom det berlinske i1806. Guds
Ord er gjennem disse herlige Indretninger spredt viden om til utalliges Velsignelse Og tillige-
vel erklærede Pave Pius V11 i 1816 Vibelselskaberne for en »Pestilensl« G"ustav-Adolf-
Foreningen, stiftet paa Tohundredaarsdagen efter Heltekongens Død, 16 Novbr.1632,
glæder sig i Tyskland ved en meget levende Deltagelse Mange evangeliske Menigheder, spredte
rundt om blandt Katholikerne, er overveiende henvist til dens Understøttelse Samtlige
menneskekjærlige Bestræbelser og kristelige Foreningsformaal, som vi i vor Tid pleier at
betragte og prise, findes allerede forenede paa forbilledlig og monstergivende Maade i Joh an
Fredrik Oberlins Virksomhed i Steinthal iElsass fra 1767 til 1826. Hans fromme, for-
træffelige Tjenestepige Luise Scheppler oprettede 1763 det første Asyl for Smaaborn, som
hun tog sig af med utriettelig Kjærlighed i hele 58 Aar lige til sin Død i 1837. J Kaisers-
werth ved Rhinen stiftede Pastor Theodor Fliedner Aaret 1833 et Asyl for løs-
ladte »kvindelige Fanger, i 1885 den første Smaabarnskole og i 1836 den første
evangeliske Diakonisseanstalt, Stiftelser, som vi nu kan finde i alle Provinser· J 1854
grundlagde den aandfulde Prest Wilhelm Loh e (s1872) en Diakonisseanstalt med udpræget
luthersk Karakter i den afsidesliggende Landsby Neuendettelsau i Franken. En tæt Krans der-
steds af beslægtede Anstalter for den indre Mission føiede sig snart til denne Aar 1838
grundlagde Johan Henrik Wickern i Horn ved Hamburg et Redningshus for for-
sømte Børn og slog derved ind paa nye Baner. Hvem kan nu tælle op alle de smaa og
store Foreninger,»som i og udenfor Tyskland omspænder de Fattige og Trængende med et Net
af barmhjertig kristelig Kjærlighed Efter den tyske Kirkedag i Wittenberg 1848 sammenfatter
man alle disse Bestræbelser af den barmhjertige Kjærlighed under Navnet »d en indre Mis-
sionjc J Tyfkland har den sit Midtpunkt i en Eentralforening i Berlin,med hvilke Provinsial-
foreningerne og Stedforeningerne staar iForbindelse For Ungdommens Opdragelse sørger
nian« gjennem »Bornekrybber, Børneasyler, Pleiestiftelser og Søndagsskoler. For at bevare og
indvirke gavnlig paa den konfirmerede og modnere Ungdom oprettedes kristelige Ynglinge-
foreninger. Den-første af dette Slags stiftedes 1835 af den bekjendte Pædagog Professor
K. v. Raumer, som døde 1865 i Erlangen. Haandværkerhjem blev fra først af grundlagte ·
ved Professor Clemens Perthes i Bonn· Et Sidestykke til dem er de saakaldte Martha-
stiftelser eller Pigeherberger, som ogsaa benyttes til Søndagsforeninger for at skaffe den tjenende
cvindelige Ungdom en ren Søndagsfornøielse til Vederkvægelse for Sjæl og Legeme Frem-
deles maa mærkes den indre Missions Syge- og Fattigpleie, dens Omsorg for Faldne og Fan-
ger, dens By- og Emigrantmission. Paa den mest velgjørende Maade gribes da her ind i
Form af Pleie og Haandsrækning af enhver Art, legemlig saavelsom aandelig. Den bekjendte
Hofprest S tocker i Berlin har dannet en »kristelig-social Arbeiderforening«, og Pastor B o d el-
schwingh i· Westfaflen har oprettet Arbeiderkolonier. Vegges Virksomhed har i bedste For-
stand været tidsmæssig og havt stor Velsignelse for utallige, som lever under haarde Vilkaar.
De kirtielige «forholde i Danmark.
« od Fritænkeriet i Danmark reiste sig en lignende kristelig Folkebevægelse som Hang-
! ianismen i Norge. Men den var langtfra saa stærk og almindelig som her. Den
begyndte paa Jylland, hvor ,,de stærke Jy der« gjorde Modstand mod den saa-
kaldte evangeliskskristelige Salmebog og Balles Lærebog iReligion, medens de holdt
« · trofast paa Pontoppidans Forklaring og Kingos Salmebog og opbyggede sig ved de
gamle gode Opbyggelsesboger eller iprivate Sammenkomster ved enfoldige og hjertegribende
Taler af ulærde, men af Aanden dybt grebne kristelige Lægmænd« En lignende Opvækkelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
