Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 ILLUSTREKET MISSIONSHISTORIE.
Aarene fik fast Fodfæste. Mongolfyrsten Tamerlan (1398) og hans
Ætling Bdbur (1526) lagde for en Tid større eller mindre Dele
af Indien under sit Herredømme. Den sidstnævntes Erobringer
havde til Følge Stormoguls Herredømme, der fra 1658—1707
strakte sig ikke blot over det nordlige Indien, men ogsaa over
Dekan. Siden gik dette Rige atter tilgrunde. I 1500-Aarene
erobrede Portugiserne Ceylon og en Del af Fastlandets Kystfrakter.
I 1600-Aarene begyndte det engelske ostindiske Handelskompagni
at underlægge sig Dele af Landet, der 1765 næsten i sin Helhed
kom i deres Hænder. Hvad som endnu stod igjen at erobre,
blev efterhaanden indtaget, men Kompagniets Guvernør førte
en høist ussel Regjering og havde som sit fornemste Maal at
udsuge Landet og forhverve sig Rigdom. Aar 1857 opstod
endelig den store indiske Reisning mod de engelske Blodsugere.
Ved den troende General Havelocks Heltemod og siden ved den
britiske Befalhaver Campbells Kraft og Ihærdighed kuecles vistnok
omsider de Indfødte, men Kompagniets Magt var nu ogsaa
knust. Indien blev en britisk Besiddelse med en forholdsvis
godt ordnet Regjering og Forvaltning.
Landet er nu delt i tre Præsidentskaber, hvorhos nogle
mindre Dele staar umiddelbart under den engelske Regjering.
Til Præsidentskabet Bengalen hører ikke blot Trakterne omkring
Pandjnad, G-anges og Bramaputra, men ogsaa Birma. Dette
sidstnævnte Land kommer dog ikke nu ind under Omraadet for
vor Skildring. Af Byer kan nævnes Kalkutta ved en af Ganges
Udløbsarme, Hovedstad ikke blot i Præsidentskabet, men i hele
det indiske Keiserdømme; Patna, Benares, Alahabad og Hardvar
ved Ganges; Laknau, Ågra og Delhi ved Bifloder til Ganges;
Multan og Lahor ved Arme af Pandjnad; Amratsar, nordøst for
Lahor og Simla ved Føden af Himalaja.
Præsidentskabet Madras omfatter Kysterne Koromandel
og Malabar samt det indre af Dekan syd for Floden Kistna.
Stæder: Madras paa Koromandelkysten; Trankebar og Tand
schur (== Tandjore) i Kaveris Delta samt Kalikut paa Malabar
kysten.
Præsidentskabet Bombay omfatter det nordvestlige Dekan
tilligemed Landet ved Indusflodens nedre Løb. Stæder: Bombay
paa en 0 ved Dekans vestlige ’Kyst; Punaj paa det vestlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
