Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 ILLUSTBERET MISSIONSHISTORIE.
man har fra de forskjellige indiske Virksomhedsfelt, har vi
fundet, at de sandsynligvis beløber sig til omkring en Million
•eller noget derover. Den løse Maade, hvorpaa de pavelige Mis
sionærer gaar tilveie med at døbe og den Vane at siden regne
alle saaledes af dem døbte som Kirkemedlemmer, gjør dog, at
man ikke engang kan anse Flertallet af disse som tilhørende
Pavedømmet med Sjæl og Hjerte. Mange bliver tilligemed sine
smaa Børn døbte, skjønt de fremdeles i alt væsentligt vedbliver
at være de samme uforandrede Hedninger som nogensinde forud.
Danskerne har gaaet i Spidsen for det evangeliske Missions
arbeide i Forindien. Den handlekraftige Kong Kristian IV i
Danmark forsøgte at træde i Forbindelse med det rige og mæg
tige Indien for at tilgodegjøre sig de Fordele, som andre søfarende
Nationer allerede længe havde nydt. Aar 1616 stiftedes et
ostindisk Kompagni, som skulde aabne Handelsforbindelser med
Indien. Det varede ikke længe, førend danske Fartøier viste
sig i de indiske Farvande uden at hindres af andre søfarende
Magter. Kongen sendte nemlig en Flaade til Indien, knyttede
Forbindelser med Ceylons Hersker og med Fyrsten af Tanjore
samt anlagde i Trankebar en dansk Koloni og byggede Fæst
ningen Dansborg, hvor han indsatte de fornødne Tjenestemænd
saasom Kommandant og Præst paa Fæstningen. Nogen egentlig
Mission blandt Hedningerne kom dog ikke i denne Tid i G-ang.
Men under Kristian IVs Efterfølger, den kristendomsvenlige
Fredrik IV, begyndte man med Alvor at tænke paa Missionen
i Indien. Denne Konge følte det som en uafviselig Pligt at
bringe den danske Koloni i Trankebar Evangeliet. Han overdrog
til sin Hofprædikant, Doctor Frans Julius Liltkens, der 1704 var
kommen fra Berlin til Kjøbenhavn, at skaffe nogle Personer,
der kunde være skikkede til at sendes som Missionærer til
Trankebar. Liltkens vendte sig til Biskop Borneman paa Sjæl
land. Men da denne ikke kjendte nogen passende Mænd, henvendte
Liitkens sig til nogle af sine tidligere Embedsbrødre i Berlin, og
disse indhentede Professor Aug. Herm. Franckes Paad i Halle.
Denne anviste dem tvende gudfrygtige Mænd, som var villige at
gaa ud til Hedningerne. Paa denne Maade indlededes mellem
Kjøbenhavn og Halle den Forbindelse i Missionsanliggender, der i
.saa mange Aar har bestaaet til gjensidig Velsignelse og G-læde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
