Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
FORINDIEN.
angreben af haarde Mavesraerter og en forfærdelig Hoste. Da
han mærkede, at hans Kræfter mere og mere aftog, overlod han
den 10de Februar 1719 Missionens Ledelse til sin Ven Griindler.
Deretter nød han Nadverden og tog i sit Hjem Afsked med
Menigheden.
Endnu levede han nogle Dage. Da han følte, at hans
Ende nærmede sig, bad han, at man skulde tilkalde hans Ven
Griindler. Da Ziegenbalg fik se ham, ønskede han, at denne
skulde bede med ham, hvilket Griindler ogsaa gjorde. Da Døds
kampen tiltog, sagde man til ham: „Dette er den sidste Kamp •
hold ud med Mod i Kristi Kraft og tænk med Paulus: Jeg har
stridt den gode Strid, fuldkommet Løbet, bevaret Troen. løvrigt
er Ketfærdighedens Krone henlagt til mig, hvilken Herren, den
retfærdige Dornmer, skal give mig paa hin Dag." „Ak ja,"
sagde han, Jeg vil med Kristus udholde i denne Kamp, paa det
jeg kan faa en herlig Krone." Kort efter sagde han: „Jeg kan
næsten intet mere tale; maatte blot G-ud lægge sin Velsignelse
til det, jeg har talt. Jeg har daglig underkastet mig min Guds
Vilje. Kristus siger: Fader, jeg vil, at der, hvor jeg er, skal
ogsaa min Tjener være." Ziegenbalg førte derpaa Haanden hastigt
over Øinene og udraabte: „Hvor lyst er det ikke; det er, som
om Solen straalte ind i mine Øjne." Han bad nu, at man skulde
spille og synge Salmen: „Jesus alt mit Gode er.’* Da Sangen
var tilende, bad han om at blive flyttet over i en Lænestol.
Dette var den sidste Kjærlighedstjeneste, hans Venner fik yde
ham. Kort efter hensov han. Hans Hustru afsluttede Beret
ningen om hans Død med disse Ord: „Saalænge jeg lever, skal
mit Hjerte aldrig glemme den Taalmodighed, den Ro og den
fuldstændige Undergivenhed under Guds Vilje, hvormed han bar
alle sine Plager og hele sin Sygdom."
Ved Begravelsen den følgende Dag holdt Griindler Ligtalen
over de Ord: „Den, som har Bruden, er Brudgommen; men
Brudgommens Ven, som staar og hører ham, glæder sig meget over
Brudgommens Røst. Denne min Glæde er fuldkommen. Ham bør
det at voxe, men mig at forringes.u (Joh. 3, 29. 30).
Efter Ziegenbalg blev en stor Plads tom. Sorgen over den
elskede Lærers Bortgang fyldte alles Hjerter. Grundler, som nu
skulde træde i Ziegenbalgs Sted, følte sig meget svag og sygeligr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
