Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 ILLUSTRERET MISSIONSHISTORIE.
hvorfor det var hans uafladelige Bøn, at Herren snart maatte
sende nye Arbeidskræfter til dette Felt. Herren hører Bøn, og
den 16de September 1719 fik Grtindler hilse Benjamin Schultze,
Nikolaus Dal og Henrik Kistenmacher velkomne til Missionsfeltet.
Griindler, der følte, at hans Kræfter aftog, sysselsatte sig for
nemmelig med at sætte de nykomne Missionærer ind i Missionens
Anliggender, saa de kunde til at overtage Ledelsen
af samme. Mere og mere nærmede han sig sin Ende, og den
19de Marts 1720 hensov Griindler i Troen paa sin Frelser. „Her
laa vor Missions sidste Støtte," siger Schultze. Den følgende
Dag blev han begraven i den nye Jerusalemskirke ved Siden af
Ziegenbalg. Schultze holdt Ligtalen over Aab. 14, 13: „ Salige
ere de døde, som dø i Herren herefter, fra nu af! Ja, siger
Aanden, de skulle hvile fra sine Arbeider, men deres Gjerninger
følger med dem. u
De tilbageværende Missionærer følte nu det Ansvar, som
hvilede paa dem, meget trykkende. De samledes Dagen efter
’Grtindlers Begravelse i Missionsbibliotheket og bad om Herrens
rige Velsignelse samt lovede at staa hverandre bi i Arbeidet.
Herren velsignede dem ogsaa. Allerede i April 1720 var Schultze
bleven saa mægtig det tamulske Sprog, at han kunde prædike
for Folket. Han egnede sin Tid særlig til Fortsættelsen af det
gamle Testamentes Oversættelse, som Ziegenbalg havde paa
begyndt. Aar 1725 var Oversættelsen af den hele Bibel fuldført.
og 1728 var den trykt.
Ofte vandrede Schultze om paa Landsbygderne i Følge
med sine syngende Skoleborn og forkyndte Evangeliet. Men
nogen længere Reiser kunde han ikke foretage, da han stadig
maatte tilse Menigheden i Trankebar. Imidlertid kom snart en
ny Forstærkning Missionærer. Den 19de Juni 1725 steg Mis
sionærerne Bosse, Pressier og Walther iland i Trankebar. Disse
maatte nu Schultze undervise i det tamulske Sprog. Men
saasnart de var blevne nogenlunde hjemme i Sproget, skiltes
han fra dem, særlig som Enigheden mellem dem ikke altid var
den bedste. Schultze havde, beklagelig nok, vanskeligb for at enes
med sine Medarbeidere; thi han vilde egenraadigt herske. Han
besluttede at begive sig til Madras. Underveis prædikede han
paa over 100 Steder Evangeliet samt besøgte mange Pladse, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
