Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 ILLUSTRERET MISSIONSHISTORIE.
venligt modtagne af derværende Engelskmænd. Sartorius døde
dog allerede 1738, saa Geister et Par Aar stod alene, indtil han
1740 fik en Medarbeider i Svensken Johan Sakarias Kjernander.
Om Missionens videre Udvikling i Kudelur skal vi senere tale.
Nu vil vi først kaste et Blik paa Missionsarbeidet i Trankebar.
I Trankebar var, efter Schultzes Afreise til Madras, Mis
sionsarbeidet blevet ledet af Missionærerne Pressier og Walther.
De arbeidede under Herrens Velsignelse, hvorfor deres Virksom
hed ogsaa kronedes med Fremgang. Adskillige Medarbeidere var
under Aarenes Løb komne ud paa Missionsfeltet saasom Andreas
Worm og Samuel Oottlieb Bichtsteig, men de døde allerede 1735.
Aar 1737 kom yderligere en Sending, bestaaende af Gottfrid Wil
helm Obuch, Joh. Kristian Wiedebrock og Joh. Baltasar Rohlhoff,
af hvilke de to sidstnævnte tilligemed Daniel Zeglin, der ankom
til Missionsfeltet 1740. i en lang Række af Aar i Stilhed med.
Troskab skjøttede sit Kald. Saalænge Walther og Pressier le
vede, indehavde de Ledelsen af Missionens Anliggender. Men
deres Arbeidsdag begyndte at lakke mod Enden. Efter 14 Aars
tro Arbeide blev de kaldte ind i den evige Hvile. Pressier hen
sov i Troen paa sin Forløser den 15de Februar 1738. Kort før
sin Død følte han sig saa vederkvæget af Herren, at han, fuld
af Fryd, opstemte Sangen: „Vig, I Sorgens Tanker, thi mit
Hjertes Anker, Jesus, er mig nær." Walther derimod vendte
tilbage til Europa 1739 og døde i Dresden 1741. Men Missionsar
beidet blev drevet ikke alene med europæiske Missionærer; blandt
de indfødte Troende opstod Mænd, som havde Gåver og Sind til
at kunne føde Kristi Hjord. Den mest fremtrædende af disse
var Aron, der tillige var den første præsteviede Indfødte. Aar
efter Aar fortsatte han sit møisommelige Arbeide og laa næsten
altid paa Reiser i det indre af Landet. Ved sin Hjemkomst fra
en af disse Reiser sagde han til en af Missionærerne, som be
søgte ham i Poreiar: „Mine Reiser i Landet er nu tilende." Sine
sidste Stunder tilbragte han i Trankebar, hvor han døde 1745 og
blev begraven i den ældre Jerusalemskirke. Missionærerne sagde:
„Yi kan med fuld Sandhed bevidne om ham, at han i Forhold til sin
Kundskab og Indsigt og de Gåver og den Naade, Gud havde givet
ham, har arbeidet med Troskab, og at hans Arbeide i Menigheden
her og paa Landet var til Nytte og Velsignelse. Naar vi tænker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
