- Project Runeberg -  Illustreret Missionshistorie / Anden Del /
210

(1894-1895) [MARC] Author: Erik Jakob Ekman
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forindien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

210 ILLUSTRERET MISSIONSHISTORIE.
under de ældres Ledelse, og Selskabets Bestyrelse i England
blandede sig ogsaa i Virksomheden paa en Maade, som de ældre
Mis-ionærer fandt ikke stemte med arbeidets sunde Udvikling.
FøL’en blev sluttelig, at Missionen i Serampor Aar 1827 skilte
sig fra Forbindelsen med det engelske Baptistmissionsselskab.
Carey, Marshman og Ward holdt imidlertid sammen. Først efter
deres Død blev denne Mission atter forenet med Selskabet.
Foruden de bitre Erfaringer, som Skilsmissen medførte for
de ældre Missionærer personlig, tilintetgjordes derved deres
Planer for en hurtig og kraftig Mission blandt Indiens Folk.
Carey beklagede meget dette, men troede dog, at Gud sluttelig
i sin Naade skulde lede alt til en god Ende.
Missionær Ward hensov i Herren allerede 1823, saaledes
nogle Aar inden Striden havde ført til en fuldstændig Skils
misse i det Ydre. I de sidste Leveaar var Carey meget syge
lig, men hans Ydmyghed og Tillid til Guds Naade i Jesus
fremstod derunder saa meget skjønnere. Da han den 17de
August 1831 fyldte 70 Aar, skrev han til en af sine Sønner:
„Jeg er idag 70 Aar og staar endnu paa min Post som en
Mindestøtte om Guds Barmhjertighed, ihvorvel jeg ved Tilbage
blikket paa mit svundne Liv flnder meget, ja, ganske meget,
der maa bringe mig til at ydmyge mig for Gud. Mine virkelige
Synder er utallige, min Efterladenhed i Herrens stor, og
jeg har ikke saaledes befordret hans Sag, eller saa helt og
udelt søgt hans Ære, som jeg burde. Uagtet alt dette har han
indtil denne Stund opholdt mig i sin Tjeneste. Blot ved Kristi
Blod har jeg Del i ham, og alene ved Jesus kan jeg nære Haab
om af Naade at faa indgaa i Himmelen."
Den 25de September 1833 skrev han til sine Søstre blandt
andet: "Jeg tror, at den store Hovedsag er klar, og jeg er nu
færdig at fare herfrå, men Tiden for min Hedenfærd overlader
jeg til Gud at bestemme." Denne Stund indtraf den 9de Juni
1834, da Carey stille og salig indgik til den evige Hvile.
Carey var efterhaanden bleven kjendt i den lærde Verden
•og bleven Medlem af flere lærde Selskaber i Indien og Europa.
Han var ikke alene fremtrædende ved sine overordentlige Sprog
kundskaber, men havde ogsaa trængt dybt ind i Naturviden
skaberne, særlig Botanik og Geologi. Men hans Storværk var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:47:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmisshi/2/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free