Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kort Oversigt over Jødemissionens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
At Jøder meget tidligt boede i Gallien, det nuværende
Franhrig, er meget sandsynligt. Vi ved, at Herodes Antipas
blev landsforvist til Staden Vienne. Det sydlige Frankrige
tilhørte Vestgoterne, til hvem Jøderne stod i et godt Forhold.
Med Chlodvig og Frankerne kom den katholske Lære til Magten,
og da blev Stillingen værre. Ogsaa her gjordes voldsomme
Omvendelsesforsøg, som anseede Biskopper, saasom Gregorius
den Store, i høieste Grad misbilligede.
Fra det ellevte Aarhundrede kan Historien blot fortælle
om Jødernes Lidelser og om fanatiske Præsters Angreb.
Biskoppen af Limoges at de enten skulde forlade Landet
eller lade sig døbe. Nogle faa gjorde det sidste. Mange flygtede ud
af Landet eller dræbte sig selv. Omkring 100,000 blev et Aar
dræbte fra April til Juli. Men utallige Skarer strømmede ogsaa
til Daaben. Ludvig VII havde gjerne fulgt sit Hjertets Mildhed.
Han vilde, at kun de døbte Jøder, som gik tilbage til
Jødedommen, skulde forjages, lemlæstes eller dræbes. Men den fanatiske
Peter af Clugny skrev et truende Brev til Kongen, i hvilket
han foreholdt ham hans Svaghed og opfordrede ham til at berøve
Jøderne deres Gods, der burde tjene de Kristne, ligesom
Ægypterne fordum maatte skatte til Israeliterne, da de drog ud af
Landet.
Man maa ikke forglemme, at den Tids mest anseede Mand
Bernhard af Clairvaux udtalte sig ligesaa bestemt mod de
Voldshandlinger, man øvede mod Jøderne, som mod den
Daab, som blev dem paatvungen. Men det hjalp ikke. Et Lysglimt
i denne Tid var Karl V’s Regjering. Denne Konge udgav den
billige Forordning 1379, „at ingen skulde tvinges at overgaa til
Kristendommen eller at gaa i Kirke og høre Prædikenen".
Men denne Forordning agtedes ganske lidet. Jøderne
kastedes i Fængsel, og Forfølgelsen mod dem gav sig Luft paa
mangehaande Maader. Under slige Forhold maa man ikke undre
sig over, at i det syttende og attende Aarhundrede høist faa
Spor findes af Jøder i Frankrig. De døbte Jøder forsvandt i
den saakaldte kristne Verden.
Gaar vi nu over fra Fastlandet til England, møder os
visselig der det samme Syn af bitter Forfølgelse mod Jøderne.
Dog viste man der meget tidlig Omsorg for virkelig at vinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
