Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kort Oversigt over Jødemissionens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dem for Kristendommen. Først under Richard Løvehjertes Tid
udbrød Forfølgelse mod dem.
Endnu værre blev Jødernes Stilling under den
samvittighedsløse Konge Johan uden Land, der forfulgte Jøderne paa alle
optænkelige Maader for at aftvinge dem Penge, og nåar han
stundom gav dem nogen Fred, saa var det blot for at de skulde
kunne faa Tid til at samle mere Penge, som han siden tog fra
dem. Under Edvard I blev Jøderne helt og holdent forjagede
fra England 1290. Det var først under Cromwell, død 1658,
Jøderne atter fik Adgang til Landet, siden Religionsfrihedens
Grundsætning var begyndt at gjøre sig gjældende.
Middelalderens Aandsretning er lig overalt. Ogsaa i
Holland møder vi samme Skuespil af Forfølgelse, Plyndring og
Mord overfor Jøderne. Men ganske anderledes artede det sig
senere, da Religionsfrihedens Grundsætninger havde faaet
Indpas. Da blev Landet aabnet for Flygtninger, der maatte forlade
sit Fædreland for sin Tro. Skarer af Jøder samt Nykristne fra
Spanien og Portugal fandt i Holland et Tilflugtssted. Ogsaa fra
Polen og Tyskland strømmede mange Jøder til Holland, hvor
de udmærkede sig ved sin Vindskibelighed og sine patriotiske
Handlinger. Man var ude i Europa af den Mening, at de fik
alt for stor Frihed i Holland. Særlig optraadte den franske
Regjering derimod. Men det hollandske Sendebud svarede med
Værdighed: „Naar nu Gud har opholdt dette Folk, trods alt,
hvad det har lidt, turde det være klart, at han ogsaa vil, at de
Kristne skal have Taalmodighed med dem. Og da de jo maa
have nogen Plads at bo paa, saa er det ikke ukristeligt, at
Holland giver dem Herberge." Jøderne i Holland var ogsaa
taknemmelige for denne Religionsfrihed, og de anvendte baade
sin Rigdom og sine Kræfter for Landets Vel. Anseede Mænd
blandt dem benyttedes som Diplomater. Denne blomstrende
Stilling for Jøderne vakte dog Frygt for, at de Kristne skulde
lade sig overtale til at antage Jødedommen. Dels for at befæste
vaklende Kristne og dels for at overbevise Jøderne om
Kristendommens Sandheder, oprettede man i Leiden en Lærestol, hvor
Jødernes Religionslærdomme videnskabeligt skulde granskes.
Ingensteds har Forhandlingerne mellem Kristne og Jøder antaget
en mildere og sundere Karakter end i Holland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
