Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Som det fremgaar af dette Eksempel, havde den gregorianske
Kirkesang egentlig ikke nogen populær Karakter. Dens fri
deklamatoriske Foredragsmaade gjorde allerede Fordring paa vel uddannede
Sangere og nødvendiggjorde derfor Oprettelsen af Skoler, i hvilke
Kirkesangen kunde læres lige fra Grunden. Den første af disse
Skoler stiftede Gregor selv i Rom. Det fortælles endogsaa, at han
i egen høje Person tog Plads paa Lærerstolen for personlig at
varetage de unges Undervisning. Man fremviste endnu længe efter
i Rom det Leje, hvorpaa han hvilede, naar han underviste, og den
Svøbe, med hvilken han plejede at true de Elever, der i Timen
lod det mangle paa den tilbørlige Opmærksomhed. Undervisningen
blev dreven med en saadan Iver og Interesse, at Sangerkollegiet
i Løbet af kort Tid saa sig i Stand til ogsaa at udstrække sin
Virksomhed til de for Kristendommen vundne Hedningefolk ved at
forsyne de udrejsende Missionærer med en Eskorte af Sangere, der
straks kunde gøre de nydannede Menigheder bekendte med den af
Gregor paabudte Kirkesang. Det har uden Tvivl for Sangerne tidt
været forbundet med store Vanskeligheder at sætte de uciviliserede
hedenske Proselyter ind i den fine deklamatoriske gregorianske
Syngemaade, men deres flittige Stræben bar dog efterhaanden sin
Frugt. Efter at have fæstet Rod i Italien og England naaede den
gregorianske Sang frem til Gallien og endelig ogsaa til
Tyskland, hvor Bonifacius, Tysklands Apostel, i Aaret 744 i Fulda
oprettede den første Sangerskole efter romersk Mønster. Det af disse
Lande, der ubetinget voldede de romerske Sangere det største
Besvær, var Gallien. De indfødte havde her hurtigt dannet sig
deres egne temmelig verdslige Syngemaade; det hjalp kun lidt,
at der Gang efter Gang fra Rom udsendtes Sangere, der skulde
lede Kirkesangen over i et værdigere Spor; Gallerne faldt bestandig
igen tilbage i deres gamle Vaner. Først Karl den Store skulde det
lykkes at skaffe den gregorianske Kirkesang en varig Plads i det
frisindede Gallien.
Karl den Store indtager i Musikhistorien en lignende
Stilling som Gregor. Ligesom denne er han Kirkesangens ivrigste
Forkæmper og har særlig gjort sig fortjent som Stifter af en stor
Mængde af de saakaldte Klosterskoler, i hvilke igen Kirkesangen
staar som det fornemste Undervisningsfag, men hvor der i øvrigt
tonede Stavelser, de ubetonede glide derimod let forbi; fremfor alt
bør der holdes paa en klar Gruppering af Sætningsdelene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
