Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for de absolut reneste Toneforbindelser. Udregningen af de andre Intervaller
var ulige mere indviklet, og Pythagoras fastslog derfor, at kun Kvart. Kvint
og Oktav maatte anses som Konsonnanser; alle andre Intervaller, selv Tertsen
og Seksten, henførtes uden videre til Dissonnanserne. Men Pythagoras havde
ogsaa en anden Grund til netop at fastholde denne Rangforordning mellem
Intervallerne. Som bekendt havde han et mangeaarigl Ophold i Ægypten at takke for
en stor Del af sin Viden. I Ægypten ansaas Titallet for et helligt Tal.
Tværsummen af de tre Konsonnansers Tællere: 1 –-2 –––- 3 ––- 4 (s. ovf.) ud-
Oktav Kvint Kvart
gjorde netop det hellige Tal 10, altsaa maatte der standses her. Var man gaaet
et Skridt videre: f |, vilde man være naaet til Tertsen, men hermed vilde det
hellige Tal være blevet overskredet, følgelig maatte Tertsen gaa med ind under
Dissonnansernes forkætrede Tal.
Denne Fordom imod Tertsen holdt sig, alene af Ærbødighed for den gamle
Vismand Pythagoras, til sent ind i Middelalderen og hæmmede i høj Grad
Harmoniens Udvikling. I vor Tid kan man ikke engang tænke sig nogen Musik uden
dette Interval (alle vore Samklange ere som bekendt byggede op af Tertser); og
dog omgikkes man endnu i en forholdsvis sen Tid Tertsen med en saadan
Varsomhed, at man i det mindste i Slutningsakkorden bestemt udelod den; den sidste
Akkord skulde og maatte harmonere fuldstændigt, altsaa maatte den alene være
sammensat af de rene Intervaller o: Grundtone, Kvint
Oktav: §)—
De allerførste Forsøg paa en flerstemmig Sang holdt sig endog udelukkende
til Anvendelsen af saadanne tomme Kvintharmonier.
Som virkeligt Musikinstrument kunde Monokordet endnu ikke
benyttes. Den bestandige Omflytten af den bevægelige Stol gjorde
jo allerede Udførelsen af den simpleste Melodi meget omstændelig. Og
ikke desto mindre maa den Nytte, Monokordet gjorde ved
Undervisningen i Klosterskolerne, anses for at have gaaet langt mere i
praktisk end i videnskabelig Retning. Ved Sangundervisningen
var Monokordet saaledes en aldeles uundværlig Støtte. Formaaede
Sangeren ikke ved Hjælp af sit Øre at finde det Interval, han
søgte, behøvede han kun at ty til sit Monokord, hvis Gradestok jo
aldeles bestemt angav ham, paa hvilket Punkt han skulde henflytte
Stolen for at finde den forønskede Tone.
For at fuldstændiggøre denne Skildring af Musikkens Pleje i
Klosterskolerne staar der nu kun tilbage at kaste et Blik paa hin
Tids musikalske Skrivemaade. Som ovenfor omtalt indskrev
Gregor alle sine Kirkemelodier i en saakaldt Antifonar. Historien
beretter senere, at de to Sangere Petrus og Romanus ved deres
Afrejse til Metz og Soissons hver fik medgivet en nøjagtig Kopi af
dette interessante Værk. Mens Originalen til Gregors Antifonar i
Tidernes Lob er bleven borte, har man i Klosterbiblioteket i
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
