Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Laurbærkrans dem skænkede da;
De som dygtigst i Sangen mon’ være
Krone og Krans derfra skulde bære. —
Alt saa ved disse tolv Mænd saa fromme
Sangen til Tyskland først monne komme;
Der den nu lyder fjern og nære
I mangen en Stad, vor Gud til Ære. —
Hist inde man nu holder Sangerskolen
Og lærer Guds Ord fra Prøvestolen;
Gid Sangen med Naade saa altid maa fremmes
I denne vor Stad, at Glæde fornemmes
Hos gammel og ung, naar de komme sammen
Og love Guds Navn med Glæde. Amen.
Søndag Eftermiddag strømmede saa hele Byens Befolkning i
fuld Puds til Kirken. Udenfor stod den Sanger, som ved forrige
„Skole" havde vundet anden Præmie, med en Pengebøsse, hvori
han samlede de smaa Bidrag, enhver indtrædende frivilligt vilde
yde Lavet. Indvendig var Kirken festligt smykket og indrettet til
„Skolen". Foran Kirkens Kor var der rejst en Tribune, paa
hvilken der var opstillet et Bord, omgivet med Bænke. Denne
Plads var bestemt for de fire saakaldte „Mærkere" o: den højeste
Ret, som havde det Hverv at bedømme Præstationerne og
overrække de sejrende Sangere Præmierne. For at de optrædende
Sangere ikke skulde blive nervøse ved Synet af disse strenge Herrer,
var der omkring Tribunen trukket et Gardin, der usynliggjorde
Mærkerne baade for Sangerne og for Publikum. Mellem
Prædikestolen og Alteret saas den saakaldte Sangerstol, en mindre
Tribune, som var bestemt for den optrædende Sanger. Inden den
rigtige Prøve fandt Sted, afholdtes gerne en saakaldt Frisang, ved
hvilken ogsaa Lægfolk havde Lov til at konkurrere — om Æren,
— thi ved denne fandt ingen Præmieuddeling eller Bedømmelse
Sted. — Først naar Frisangen var fra Haanden, begyndte den
egentlige „Skole". De samlede Mestre sang en Indledningssang, og
Sangeren besteg Sangerstolen. Begynde tør han dog ikke, før
Mærkemesteren bag Gardinet har udraabt sit: „Fange er an!" Men
saa snart Signalet er givet, begynder han sin Sang, som oftest vel
under stærk Hjertebanken, thi omme bag Tæppet sidde Mærkerne
og passe som Smede paa enhver Fejl, han begaar. For hver
Fejl tegnes derinde paa Bordet en tyk Kridtstreg, og staar der
først syv Streger, har den ulykkelige Sanger tabt sin Sag. Hver
af de fire Mærkere har sin Ting at passe paa. Den ene har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
