Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den opslaaede Bibel foran sig og sammenligner bestandig Sangens
Tekst med Bibelteksten. Sangeren maa nemlig, før han begynder,
nøjagtigt opgive, hvilken Bog og hvilket Kapitel af Bibelen, han vil
synge over. En anden Mærker passer paa Sprogfejlene, en tredje
noterer alle Enderimene og ser paa, at de ere rigtige; endelig har
den fjerde Melodien at passe paa. For hvert Vers, Sangeren
tilendebringer, maa han pausere, indtil Mærkemesteren har raabt:
„Gehe er weiter“, og er han endelig helt færdig, maa han forlade
Tribunen og give Plads for sin Eftermand.
Naar alle de anmeldte Sangere have sunget til Ende, holde
Mærkerne Raad og trække derefter Gardinet til Side for at vinke
ad de to Sejrherrer, der nu maa træde frem og modtage deres
Løn af Mærkemesterens Haand. Nummer ét faar en Halskæde med
Billedet af den harpespillende Kong David, hvormed ‘følger Retten
til ved næste „Skole“ at sidde med i Mærkernes Raad; dog
formanes den unge Sanger strengt til ved denne Lejlighed at beholde
sin Mening for sig selv. Nummer to modtager som Præmie en
Krans med Silkeblomster og hermed Retten til ved næste Skole at
sfaa ved Kirkedøren med Pengebøssen. Begge Sangerne nyde
endelig den Ære om Aftenen at turde opvarte ved det Gilde, der
efter Afholdelsen af en „ Skole “ altid foranstaltes i Værtshuset.
Præmierne maa Dagen efter Festen tilbagesendes til Lavets
Nøglemester.
Saaledes tegnede Mestersangen sig i sin bedste Tid. som falder
før Trediveaarskrigen. Men efter denne Tid begynder den at
forfalde. Hyppigt hører man nu Mestersangerne beklage sig over
Publikums Ligegyldighed over for deres Kunst; det passerer
end-ogsaa, at Drengene pege Fingre ad dem, naar de i deres Dragt
vise sig paa Gaden. Heller ikke Kirken tager sig mere af dem. de
maa tage til Takke med at afholde deres Skoler paa Værtshuset.
Under disse Forhold træffer en rejsende endnu i Aaret 1774
Mestersangen i Strassburg, men man indskrænker sig her til to aarlige
Møder, og Medlemmernes Antal beløber sig alt i alt til fem. Af alle
Mestersangerskolerne lever ved denne Tid endnu kun denne og
Skolen i Ulm. Seks Aar senere lukkes ogsaa Strassburgerskolen,
og Mestersangen frister fra nu af kun Livet i Ulm, indtil den 1839
ogsaa tager Afsked lier og dermed for bestandig. Et sørgeligt
Billede paa Mestersangens Fornedrelse er det at se de sidste
Mestersangere i Ulm figurere som Ligbærere. Skal en fattig Mand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
