Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af forrige Aarhundrede bar Navnet: Rue St. Julien des Ménestriers. Ønskedes
der Musik til et Bryllup eller til andre Festligheder, sendte Pariserne i ældre
Tid altid Bud til Gaden St. Julien, hvor alle Spillemændene vare samlede. Paa
samme Maade havde jo i gamle Dage ogsaa Snedkerne i de større Byer anvist
deres Kvartér, Skrædderne deres etc. Det franske Musikantbroderskab bestod
indtil 1773, da Regeringen paa Grund af ..Kongens” anmassende Optræden
overfor de fri Kunstnere i Paris omsider saa sig foranlediget til at ophæve den
ca. 400 Aar gamle Institution.
Saa lavt Mestersangen end maa sættes som Kunstprodukt, bør
man dog som sagt ikke overse den overordentlige Betydning, den fik for
Musikkens Udvikling i Hjemmene. Lægfolk ansporedes ved den til
selv at opfinde Melodier, og vare end disse Melodier hos de
borgerlige Mestersangere af Haandværkerstanden tarvelige, saa virkede
denne bestandige Beskæftigelse med Sang og Poesi dog uvilkaarligt
befrugtende paa Folkets aandelige og musikalske Udvikling.
Det viser sig da ogsaa, at den tyske Folkesangslitteratur ikke
i nogen anden Periode har blomstret saa rigt som netop ved
Mestersangernes Tid. For en Del kender man jo rigtignok ogsaa
først de tyske Folkemelodier fra dette Tidspunkt at regne. Først
i Løbet af det lade Aarhundrede begynder Folket at samle og
nedskrive sine Melodier; indtil den Tid have disse kun bevaret
sig gennem Overleveringen.
At Folkesangen har eksisteret til alle Tider og i alle Lande
kan vel antages som en Selvfølge. Man ved fra Historien bestemt,
at baade Hebræer, Grækere, Ægyptere og Hinduer allerede i den
fjerne Oldtid have haft deres ejendommelige Folketoner, og der er
jo ikke nogen Grund til at antage dem for de eneste Indehavere
af saadanne nationale Melodier. Oldtidens Folkesange kendes dog
nu kun af Navn. Det var først i det lOende Aarhundrede, at man
begyndte at opskrive Folkesangs teksterne; Melodierne lod man
leve videre i Folkemunde; man savnede jo foreløbig ogsaa Evnen
til at skrive dem korrekt ned. Den ældste større Samling af tyske
Folkemelodier stammer fra det 15de Aarhundrede. Udenfor
Tyskland begynder man derimod de fleste Steder først at optegne
Folkemelodierne under den vaagnende videnskabelige Interesse ved
Begyndelsen af det 19de Aarhundrede.
De danske Folkemelodier, der ere nedskrevne i en ældre Tid, ere saare
faa-tallige. Som Nummer ét gælder det i Codex runicus (ca. 1300) optegnede
Brudstykke af en Kæmpevisemelodi: ,Drønide mik en drøm i nat.” Saa følger i
et Haandskrift fra det 15de Aarhundrede, skrevet af en Munk, Peder Ræff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
