- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Første bind /
121

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dement Marot satte i Aaret 1542 tredive af Davids-Salmerne om
i franske Vers. De bleve satte i Forbindelse med gængse verdslige
Melodier og vandt hurtigt Bifald, især ved det franske Hof. I
Aaret 1552 føjede Theodor Beza, en Adelsmand, der paa Grund
af sine kætterske Anskuelser var forjaget fra Paris til Genf, flere
Salmer til Marot’s, og hele Samlingen blev derefter taget i Brug i
den kalvinistiske Kirke. 1562 udkom den i Trykken. Tre Aar
senere foretog Claude Goudimel, Palæstrina’s Lærer, en firstemmig
Bearbejdelse af de til Marot-Beza’s Psalter benyttede Melodier.
Melodien lagde han, ligesom de tyske Salmeudsættere, i Tenoren, men
Stemmebygningen, der gennemgaaende holdt sig til Kontrapunktets
første og simpleste Art, Node imod Node, var saa klar og
gennemsigtig, at Hovedstemmen overalt klang tydeligt igennem. Da den
juridiske Professor Ambrosius Lobwasser i Kønigsberg samme Aar
foretog en tysk Oversættelse af Marot’s og Beza’s Salmer, fandt
Goudimels Salmeudsættelser sammen med den straks ogsaa Vejen
til Tyskland, hvor de fik stor Udbredelse og snart ogsaa kom til
at virke afklarende ind paa Tyskernes Skrivemaade 1).

Et vigtigt Skridt fremad gjorde den wurtembergske Hofpræst Lucas
Osiander i Aaret 1586 ved omsider i sine „50 geistliche Lieder" helt
igennem at anbringe Melodien i Overstemmen. Det var ene og alene
Hensynet til Menigmand, der bragte ham paa denne Tanke. „Jeg ved
vel," skriver han i Fortalen, „at Komponisterne ellers i Almindelighed
henlægge Koralen i Tenoren. Gør man dette, er det imidlertid
ikke godt at skelne den fra de andre Stemmer; den simple Mand
kan ikke høre, hvad det er for en Salme, som bliver sungen, og
kan derfor ikke synge med. Jeg har lagt Koralen i Diskanten, for
at den kan være kendelig og kan synges med af Menigmand."
Fortalen til Osianders „Geistliche Lieder" er i sin Helhed et vigtigt
Dokument i den evangeliske Kirkesangs Historie. Den oplyser, at
der indtil denne Tid ikke har bestaaet nogen umiddelbar Samvirken
mellem Menigheden og Sangerkoret. Menigheden sang
Salmemelodierne énstemmigt, under Ledelse af Kantoren;
Sangerkoret udførte vekselvis med Menighedssangen og delvis støttet af
Orgelet, som ogsaa anvendtes til For- og Mellemspil, den
figurerede kunstigt bearbejdede Koral. Osiander’s Bestræbelser gik

Senere bleve Melodierne til Marot-Beza’s Psalter paany bearbejdede af Claudin

Lejeune. Ogsaa disse Salmebearbejdelser, som vare i Stil med Goudimel’s,

bleve meget brugte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/1/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free