Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Animuccia. Nanini. Den yngre romerske Skole.
141
et Navn som den første indfødte Stifter af en italiensk
Musikerskole. Denne, der i Modsætning til GoudimePs ældre Skole,
benævnes „den yngre romerske Skole“ . og blandt sine Lærerkræfter
ogsaa tæller Palestrina, udsender ligesom den Goudimel’ske en
Skare af fremragende Komponister, blandt hvilke især Felicé Anerio
og Gregorio Allegri aabenbare sig som Genier paa Kirkemusikkens
Omraade (se ndf.).
Til Palæstrina’s samtidige høre ogsaa de to Spaniere Ghri stofan o
Morales fra Sevilla og Tomaso Ludovico daVittoria fra Avila
ved Madrid. Af disse viser Morales sig i sin Kunst som den strenge,
alvorlige Kirkens Mand og tillige som en Tonemester af allerførste Rang.
Vittoria var Palestrina’s personlige Ven og grænser ogsaa i sin
Kunst, f. Eks. i sine Improperier, saa nær op til denne, at man
gerne, og det med Rette, nævner de to Mestre under ét. Vittoria’s
berømteste Værk var lians Folkekor (Turbae) til Matthæus-
ogJohannes-Passionen, der dog endnu ere alt andet end dramatisk behandlede;
tværtimod ere de holdte ganske i den samme enkelte Stil som
lm-propemerne. (Se nærmere herom senere under Passionens Udviklingshistorie).
Til Palestrina’s yngre Aandsbeslægtede høre først og
fremmest Nanini’s to omtalte berømte Elever: Felice Anerio og
Gregorio Allegri.
Af disse er Anerio født i Rom ca. 1560 og blev efter
Palestrina Komponist for det pavelige Kapel (se ovf.). Hans mesterlige
Kirkekompositioner anvise ham ubetinget en Plads blandt de
musikalske Storheder, der som en Kreds omslutte Palestrina og i
Forening med ham skabe Italiens saakaldte store musikalske
Periode.
Ligesom Marenzio blev en Verdensberømthed ved sine Madrigaler,
saaledes er Allegri bleven det ved sin Miserere. Alle fremmede,
der i sin Tid ved Paasketid besøgte Rom og i det sikstinske Kapel
havde Lejlighed til at høre Allegri’s Miserere, kunde ikke noksom
udtale deres Regejstring over det herlige Værk, der var det pavelige
Kapels Ejendom, og som nedkaldte den pavelige Rand over den, som
vovede at afskrive det eller forplante det andet Steds hen. Da Misereren
omsider dog blev frigivet og gennem Trykken naaede ud til det
store Publikum, blev man derfor paa Grund af de højt spændte
Forventninger straks saa skuffet, at man nu gik til den modsatte
Yderlighed og erklærede Værket for værdiløst. Først i den
allernyeste Tid er man kommet til den Anskuelse, at Fejlen ingenlunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
